Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

Her i Vestjylland holder vi de aftaler, vi indgår«.

Så kontant lyder kommentaren fra Niels Jørgen Madsen, Sommersgaard, om den retssag, som Landbrug & Fødevarers advokat, Håkun Djurhuus, onsdag fremlagde ved Vestre Landsret på vegne af Sommersgaard.

Niels Jørgen Madsen er en af hovedpersonerne i den principielle sag, der handler om retten til at omlægge 10 hektar i et Natura 2000-område fra græs til græs. Det er tilladt i fredningsbestemmelser fra 2004, men i 2014 træffer Natur- og Miljøklagenævnet en anden afgørelse, der går i modsat retning. Værnengene ved Ringkøbing Fjord ligger i et Natura 2000-område og i forlængelse af Tipperne, som er fuglereservat.

»Det er egnens DNA, man angriber med afgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet,« konstaterer Niels Jørgen Madsen.

Onsdag havde han taget turen til Landsretten i Viborg sammen med formanden for Sydvestjysk Landboforening, Claus Christensen, og godt andre 40 landmænd fra hjemegnen, som er medlemmer af et af de tre selskaber, som har dyr gående på Værnengene.

Arealet har været omfattet af en række frivillige naturbeskyttelsesaftaler siden 1991, og i 2012 godkendte kommunen en omlægning fra græs til græs. Den godkendelse blev imidlertid ophævet af Natur- og Miljøankenævnet 2013, og i 2014 traf nævnet en central afgørelse om, at arealet er omfattet af § 3, og at omlægning kræver en dispensation.

»Vi har været nødt til at tage den her sag videre, fordi den er helt principiel set med vores øjne. Man efterlyser frivillige naturtiltag, men der er ikke megen frivillighed i den her sag. Samtidig mener vi ikke, at det går ud over naturkvaliteten overhovedet, at landmændene får lov at lægge de her græsmarker om, der vil fortsat være en meget høj naturkvalitet,« siger Claus Christensen.

 

Landbrugsavisen.dk
Yes

Sagen kort:

  • Sagen om Værnengene handler om retten til at omlægge 10 hektar i et Natura 2000-område fra græs til græs og er en vigtig principiel sag for Landbrug & Fødevarer.

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

Svineproducenter skal omstille sig. Den vej, svineproducenter hidtil har gået, giver ikke længere god økonomi.

Derfor skal vi svineproducenter sammen med slagterierne finde nye måder at producere og sælge svinekød på.

»Jeg ser et kæmpe potentiale i fremtidens fødevareproduktionen, men det kræver, at vi lytter til forbrugerne på en anden måde end hidtil,« fortæller Henrik Kildegaard.

Når han ser den fremtidige forbruger, ser han et menneske, der vægter kvalitet, sundhed og bæredygtighed omkring de produkter, man køber.

Og det er den slags forbrugere, der vil komme flere af i byerne i først og fremmest Europa og USA.

»Det er en trend i stor fremgang,« mener han.

For at kunne imødekomme deres krav er det nødvendigt, at produktionen bliver tænkt anderledes. Det kræver noget af både svineproducenter og af slagterier.

Han mener, det er paradoksalt, at vi ikke har en større forædlingsgrad i primærproduktionen, end tilfældet er.

Dansk industris svar på høje omkostninger har de sidste 20-25 år været at øge forædlingsgraden, så prisen ikke længere var den eneste salgsparameter.

»I den periode levede vi i stedet af prisstigninger på jorden. Det svier til os nu,« mener han.

Råber op

Nu råber Henrik Kildegaard op, for han mener ikke, svineproduktionen kan fortsætte i det nuværende spor.

Han mener, at fremtiden er for både store og små svineproducenter. Vi skal satse på specialproduktioner, der kan bære en højere pris end bulkvarer.

»Man kan godt levere et specialprodukt, selvom man har 10.000 stipladser,« siger han.

Han kan godt forestille sig, at tre ud af fire slagtesvin produceres under en form for specialproduktion om 10 år.

Et specialprodukt kan nemlig godt bære, at producenten får tre til fem kr. mere pr. kg. Og den merpris vil gøre en kæmpeforskel for producenten.

Henrik Kildegaard kritiserer ikke Danish Crown. Han mener, slagteriet har gjort det godt, når det drejer sig om slagtning og forædling.

Men der skal langt mere af samme skuffe til for at skabe en god økonomi hos primærproducenterne, som har været hårdt trængt i lang tid.

»Vi primærproducenter har tænkt for meget på mængde og pris,« erkender han og forestiller sig differentiering på råvaren, så smag, velfærd, antibiotikafrihed og bæredygtighed samt den gode historie bliver det, der skal sælge svinekødet.

Han er klar over, at en af de største barrierer nok er svineproducenters vanetænkning.

»Vi er jo sovset ind i vaner men skal indstille os på at producere mere på forbrugernes vilkår,« lyder det fra Henrik Kildegaard.

Morten Thomsen
Yes

Nicher skal udgøre en større del

  • Danske svineproducenter har forsømt at differentiere sig og udvikle råvaren
  • Derfor er mange klemt på prisen og har dårlig økonomi
  • Større differentiering vil betyde højere pris, men ikke tilsvarende højere omkostninger
  • De store slagterier kan håndtere specialprodukter og er gearede til at sælge og markedsføre nye produkter

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments

Til ethvert arrangement, denne gang kvægkongressen, er der brug for provokation. I landbrugskredse er Henrik Zobbe et sikkert og flittigt brugt kort.

Igen og igen pointerer han, at danske landmænd ikke er dygtige nok, de tjener jo ikke penge.

Vi har længe vidst, at vi ikke tjente nok penge, men at det er, fordi vi ikke er dygtige nok, er nyt og overraskende. Vi og vore organisationer har jo brugt rigtig mange år med rygklapperi for at bekræfte os selv i, at vi er de klogeste og dygtigste i verden.

Virksomheder og deres ansatte er i øvrigt afhængige af den holdning, de får jo alle, inklusiv Zobbe, høje lønninger for at gøre os klogere og dygtigere.

Zobbe har forenklet læren om økonomi: Har du, efter at alle omkostninger er betalt, penge tilbage til dig selv, har du succes og er dygtig, ellers er du ikke dygtig nok. Den lære udfordrer rigtig nok den danske bonde, når man ser på de hindringer og omkostninger, der er pålagt os de seneste år. Spørgsmålet er så, hvad kan man udlede af vore resultater, og hvilket budskab Zobbe kan og bør sende til Danmark og danske politikere, han er jo offentligt ansat og må have et vist ansvar.

Her er så et par spørgsmål, som måske hører under Zobbes institut for fødevareøkonomi.

Er budskabet og sandheden, at vi er dumme og skal skiftes ud, eller kunne man måske forestille sig, at det ikke er muligt at drive konventionelt landbrug i Danmark - med et frit marked og markedspriser, under danske særregler. At vi derfor må tage konsekvensen, beregne hvordan økonomien ser ud uden landbrug, måske lukke det og gå over til natur og turisme?

Hvis ikke, hvad skal der så til, hvis vi fortsat ønsker konventionelt landbrug, og hvis det skal være muligt at få overskud og være lykkelig som bonde?

Skal hele Danmark omlægges til specielle nicheproduktioner, eventuelt økologi, og hvad skal der til for at gennemføre sådan et projekt?

Dette projekt er i øvrigt pludselig, efter 30 års plæderen for kvalitets-bulkvarer i mit fagblad, LandbrugsAvisen, nu nævnt som landbrugets guld. Ligesom Zobbes nye toner.

Landbrugsavisen.dk
Yes

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments

Det er nok de færreste, som har brugt juledagene på at tegne stald, men det var ikke desto mindre, hvad Holger Andersen og sønnerne Per og Dan gjorde i 2013.

Igennem en længere årrække havde de ventet på, at mælkeproduktionen blev givet fri af kvoterne, og at lejligheden skulle benyttes til at bygge en ny kostald.

»Vi havde aldrig konkret snakket om, hvordan stalden skulle være, men i julen 2013 skulle der ske noget. Far og Dan gik ind i hver sin stue, og jeg tog hjem. Og så tegnede vi tre skitser, som blev lagt frem på køkkenbordet,« husker Per Richard Andersen.

Trods tre forskellige kuglepenne var de tre forslag forbløffende ens. Malkestald frem for malkerobotter, halmkummer frem for sandsenge og en malkestald med god kapacitet for at nævne nogle detaljer, de to generationer var enige om.

»Vi foretrækker afprøvede løsninger, som er til gavn for både os og køerne,« pointerer Holger Andersen med hentydning til malkestalden, som med 32 pladser har god kapacitet til de 220 køer, som stalden skal rumme med tiden.

»Vi har ikke lyst til at bruge mange timer i malkestalden hver dag, og køerne skal helst ikke vente for længe på at blive malket. Det talte for at bygge en malkestald med god kapacitet,« uddyber han. Det tager i øjeblikket halvanden time for én person at malke de 150 køer inklusiv vask.

For at sikre et jævnt flow og mulighed for at differentiere fodringen er malkestalden tilmed udstyret med kraftfodertildeling.

Trods skitserne blev der dog også plads til spontane ændringer undervejs i byggeprocessen. Det er boksen ved siden af returgangen fra malkestalden et bevis på.

»Vi skal bruge den til at indrette en afdeling til klovbeskæring. Det var en fornuftig måde at bruge et ellers tomt hjørne på, og det er let at sortere køer fra, når de alligevel forlader malkestalden,« fortæller Per Andersen.

Peter W. Mogensen
Yes

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

I sidste uge valgte Kolding Herreds Landbrugsforening (KHL) en ny formand. Han hedder Hans Damgaard, er svineproducent i Hejls, og har været næstformand i foreningen det seneste år. Med tre små døtre derhjemme lå det ikke i kortene, at han skulle kaste sig ind i foreningsarbejdet, da han for to år siden blev spurgt, om han havde lyst til at lave noget bestyrelsesarbejde i landbrugsforeningen.

»Jeg er kun 36 år og min yngste er lige fyldt tre år, men man får jo ikke altid lov at skrive hele manuskriptet selv,« konstaterer han.

Hans Damgaard har endnu ikke helt fornemmelse for, hvor meget tid, posten kræver, men glæder sig blandt andet til samarbejdet med de andre landboforeninger. Han er fjerde generation i familien med bestyrelseposter i landbruget, hans far Jørgen sidder i Danish Agros bestyrelse.

»Jeg er opdraget til, at man skal hvis man har muligheden og evnerne, forklarer han.

Landbrugsavisen.dk
Yes

Seneste videoer

Se alle

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments

En flittig, dygtig, pligtopfyldende og meget engageret medarbejder ville ikke blive fyret i en større dansk virksomhed, fordi der (måske) er blevet begået en mindre fodfejl. Her ville der højst blive tale om en irettesættelse, og med en fornuftig samtale ville alt falde på plads igen.

Det var med en vis undren jeg så, at De Konservative stemte ja for landbrugspakken og samtidig - sammen med rød blok - krævede, at ministeren, der serverede pakken, skulle fyres. I øvrigt en landbrugspakke som forskere og andre vise folk er uenige om rigtigheden af. Senest har forskere fra Københavns Universitet erkendt, at der har været fejl i beregningerne.

Handlingen fra De Konservative ligner en ren personforfølgelse og manglende forståelse for overhovedet at ville tale om problemstillingen eller søge frem til en forsoning. Selv den gode Søren Pape ville ikke sidde i samme stue som Eva Kjer Hansen – usmageligt.

Når vi ser tilbage på De Konservatives storhedstid med Poul Schlüter i spidsen, tror jeg næppe, at denne personforfølgelse havde fundet sted. Poul Schlüter var manden, der i en årrække med smidighed og samarbejdsvilje fik Folketinget til at fungere, og problemer blev løst med fornuftige og gode dialoger. Mindre fejltagelser blev klaret uden »halshugning«. Nu ser vi frem til, at »De Småborgerlige Konservative« efter dette forløb forhåbentlig ikke deltager i Folketinget efter næste valg. »De Konservatives evner for politik er ikke store«, som Børsens fornuftige chefredaktør, Anders Krab-Johansen, formulerede det i Deadline.

Landbrugsavisen.dk
Yes

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

Anette Gade har været minkavler siden 2002. Og dét uden røde tal på bundlinjen et eneste af de tretten år.

Selv i de magre år, 2003 og 2009, hvor prisen på minkskind dykkede til 187 og 203 kr., havde hun overskud på bundlinjen.

På farmen i Naur ved Holstebro har Anette og hendes mand, Martin, 6.300 minktæver. De producerer cirka 33.000 skind om året.

Hun startede med 2.200 tæver. Udvidelsen til 6.300 tæver er sket uden at tage lån takket være flere år med gode skindpriser.

Spørger man Anette Gade, hvorfor både hun og de andre danske minkavlere har haft så god økonomi, svarer hun med et enkelt ord: »Kvalitet.«

»Når danske skind igen og igen sælges til de højeste priser på auktionerne, så er det på grund af deres kvalitet,” siger Anette Gade.

Den gode kvalitet, mener hun, skyldes blandt andet avlernes samarbejde og store erfaringsudveksling, adgang til godt foder og en salgsstatistik, hvor avlerne ned til mindste detalje kan se, hvilken vej kvaliteten af deres skind er på vej hen.

»Efter hver auktion får jeg en statistik over alle solgte skind. Der kan jeg se prisen og kvaliteten på hvert eneste af mine og andre avleres skind. Jeg bruger nok mellem syv og otte dage om året på at studerede salgsstatistikkerne for bagefter at rette mit avlsarbejde ind, så jeg producerer de skind, køberne betaler mest for.«

Som en anden forklaring peger hun på, at Kopenhagen Furs adm. direktør, Torben Nielsen, allerede i 1990’erne (jeg tjekker også lige med KF) begyndte at interessere sig for Kina, der i mange år har været det klart største marked for danske minkskind.

»Derudover oplever jeg, at både foreningen, bestyrelsen og auktionshuset i Glostrup er til for os. Der er meget kort vej til toppen. Jeg kommer i auktionshuset to eller tre gange om året, og hvis jeg har ris eller ros, går jeg bare hen og snakker med en af de ansatte. Man føler sig aldrig som en fremmed. Det giver en fællesskabsfølelse, som er stærk,« siger Anette Gade.

Og som en afsluttende forklaring på dansk minkavls succes kredser hun endnu en gang om ordet kvalitet:

»Nogle gange kan en dårlig renhed i skindet betyde en forskel i skindpris på måske 30 til 40 kr. Det lyder måske ikke af så meget, men når man som jeg producerer 33.000 skind, er det altafgørende for, om økonomien bliver god eller dårlig,« siger Anette Gade.

»Derfor arbejder jeg konstant på at øge kvaliteten.«

Einar Bo Thomsen
Yes

Gade minkfarm

  • 6.300 tæver
  • Skind pr. år: 33.000
  • Typer: Brun, hvid, palomino, pearl og silver
  • 250 hektar bortforpagtet
  • Ansatte: 3

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments

Europa-Parlamentet beskæftiger sig heldigvis indimellem med ganske fornuftige ting også. Parlamentet har netop godkendt en ordning, der øger bevillingerne til skolemælk og –frugt. Ordningen er frivillig for EU’s medlemslande, og den skal lige godkendes af Rådet, men det er en formalitet.

Ordningen gavner i høj grad også de danske skoleelever, der fremover i flere tilfælde forhåbentlig vil skifte chips, slik og sodavand ud med et øget forbrug af frugt, grøntsager og mælk, der i de senere år har været faldende. Faktisk så spiser børn og unge kun mellem 30 og 50 procent af den daglige mængde anbefalet grønt og frugt.

Samtidig har fødevareproducenter ud over hele Europa store økonomiske problemer, og ordningen giver derfor også mulighed for yderligere afsætning for de trængte brancher.

Derfor er det også glædeligt, at der er sat penge af til undervisning omkring sunde fødevarer. Målet er at give børnene en bedre forståelse for landbruget gennem blandt andet gårdbesøg. I en tid, hvor de færreste skoleelever ikke har direkte kontakt til erhvervet, er det ikke uvigtigt.

Den oprindelige skolemælksordning blev etableret i 1977, og de helt store vindere er de over 20 millioner børn i EU, der er overvægtige.

Landbrugsavisen.dk
Yes