Svin: Dollar og USA-rente under pres

Det amerikanske finansmarked har været delvist åben hen over påske.

Af Jens Kornbeck, analytiker, Agrocura

Lige efter vi i Danmark gik på påskeferie i onsdags, udtalte Trump i et interview, at han mener at dollaren var blevet for stærk. Det fik i samme sekund dollaren til at falde kraftigt, og den gik fra 7,02 kr. til 6,96 kr.

Siden har den genvundet lidt af det tabte og åbnede i dag i 6,99 kr. Til trods for Trumps mening er dollaren faldet ca. 2 procent siden 1. januar.

Aktiemarkedet i USA, var modsat Danmark, også åbent i torsdags og i går. Torsdag ledte til et moderat fald i S&P500, for så at genvinde det meste igen i går.

Værd at bemærke er, at indekset nu er faldet under sit nærmeste støttepunkt - til gengæld er indekset en smule oversolgt i øjeblikket, og den såkaldte RSI (Relative strength Index) ligger på blot på 26,9 ud af 100 – det laveste siden Trump blev valgt som præsident, samtidig med stadig flotte økonomiske nøgletal, mener vi stadig der er mere at komme efter i aktierne.

Dernæst er regnskabssæsonen skudt i gang i USA, da der i sidste uge kom regnskab fra storbanken Wells Fargo og i går fra streaming-tjenesten Netflix.

Herhjemme åbnede Tryg regnskabssæsonen lige før påske, mens resten af de store selskaber først kommer i slutningen af april og starten af maj.

Renten på den 10-årige amerikanske statsobligation, faldt i onsdags sammen med dollaren i forlængelse af Trumps kommentar og ligger nu på 2,24 procent. Renten på den tyske 10-årige statsobligation er også faldet tilbage til under 0,2 procent, og rentespændet til den amerikanske fastholdes dermed på mere end 2 procent.

Herhjemme får vi først en reaktion i dag, da markederne har været lukket.

Figur 1. Rentespænd mellem USA og Tyskland

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle