Svin: Dollaren tilbage i hopla: Godt for landbrugseksporten

Dollaren har genvundet sit momentum og er igen over kurs 7,00 kr.

Af Jens Kornbeck, analytiker, Agrocura

Efter en udflugt sydpå ned i kurs 6,84 kr. i løbet af marts måned har dollaren igen fundet momentum og er stigende, i skrivende stund ligger den i kurs 7,02 kr.

Den udvikling er ikke uvæsentlig for landbruget, eftersom op mod en tredjedel af erhvervet enten direkte eller indirekte har relation til dollaren.

Udover det er godt for eksporten, bliver vi ramt på råvarerne, da mange råvarer afregnes i amerikanske dollars (USD) eller prissættes efter udviklingen på markedet i Amerika.

Stigningen i USD sker på baggrund af en bedre udvikling i arbejdsløshedsprocenten i USA end ventet, således er man her kommet ned på 4,5 procent mod ventet 4,7 procent i marts.

Derudover oplever vi generelt, at økonomien i USA har det relativt bedre end Europa, der også bliver tynget af politisk usikkerhed.

Forventningen er, at dollaren skal længere op, og vi ser mulighed for at den igen skal op at røre 7,18 kr. som den var i tilbage i december/januar. På længere sigt kan den gå endnu højere op.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle