12.000 tons svinekød lagt på lager i Danmark

Danske slagterier bruger flittigt EU's krisestøtteordningen for privat oplagring.

EU har nu lukket ordningen for privat oplagring. Danmark er et af de lande, der har brugt ordningen mest flittigt, viser tal fra EU-Kommissionen.

I alt deltager 18 lande i ordningen, og Danmark står - med 12.000 tons - for 13 pct. af mængderne, der er taget ud af markedet.

I alt er 89.841 tons svinekød lagt på lager, hvilket svarer til 4,5 pct. af de mængder, der hver måned slagtes i EU.

Kødet vil for det mestes vedkommende blive lagt på lager i fem måneder. Derved tages mængderne ud af markedet for en periode, hvorved presset på priserne lettes lige nu.

Sidste år - hvor ordningen også kørte - blev væsentligt færre mængder lagt på lager, cirka 60.000 tons.

»Man har et kæmpe ansvar, når man sidder bag rattet i en stor traktor«Teknik 8. december · 10:26

Det er EU's medlemslande, som i et udvalg denne uge traf beslutningen, efter alle pengene i puljen til privat oplagring var opbrugt. Ordningen - som også har fungeret tidligere - har løbet siden 4. januar.

Kommissionen påpeger selv, at kødet vil vende tilbage til markedet igen - og hvis det er store mængder, så kan det skabe ubalance på markedet senere.

Selvom den danske svinenotering ikke er steget, så udtrykker EU-Kommissionen alligevel tilfredshed med kriseordningen.

"En indledende analyse af prisudviklingen, siden ordningen blev indført den 4. januar, tyder på, at faldet i priserne, vi så ved udgangen af ​​2015, er blevet standset, og der er tegn på et beskedent opsving i priserne i de første uger af 2016," skriver EU-Kommissionen i en pressemeddelelse.

Støtten til slagterierne - som får dækket omkostninger til lagring - er på 27,6 mio. euro, svarende til 206 mio. kr.

Disse lande bruger ordningen mest

  • Tyskland: 26.000 tons (29%)
  • Spanien: 19.000 tons (22%)
  • Danmark: 12.000 tons (13%)
  • Holland: 11.000 tonnes (12%)
  • . The estimated cost of the whole measure will be at €27.6 million. The 90,000 tonnes represent some 4,5 % of the monthly slaughter in the EU.

     

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Untitled image

I julesangen "Sikken voldsom trængsel og alarm" får lænkehunden ekstra?

  • Risengrød

  • And

  • Gås

  • Sul

Det var rigtigt

Det var forkert