Aco Funki producerer i mange lande

Aco Funki har datterselskaber i Tyskland, Frankrig, Polen, Spanien, Rusland og Kina. Produktionen er spredt på mindst lige så mange lande. Plastgulve bliver typisk produceret i Tyskland. Stålvarer kommer fra både Kina, Polen og Ukraine. Mange produkter baseret på rustfrit stål fremstilles i Tjekkiet. Rustfrie stålkrybber til de kendte foderautomater fremstilles i Herning.

»Logistik og pris taler ikke for, at en større del af vores produkter fremover skal fremstilles i Kina. Vi vil snarere se en spredning på endnu flere lande,« siger salgschef Arne Brændgaard, Aco Funki.

Dog vil det fortsat være sådan, at produkter solgt til Kina også i stor udstrækning vil være produceret i Kina.

Spredning en fordel

Han peger på, at det kan være en fordel at producere i mange forskellige lande og dermed udnytte de forskellige traditioner for den ene eller den anden produktion, landene har.

»Når det er sagt, vil jeg understrege, at Danmark fortsat vil være en meget vigtig base for Aco Funki,« siger Arne Brændgaard.

På eksportmarkederne oplever han for eksempel fortsat, at det har stor værdi at være et dansk firma.

»Man er tryg ved at handle med et dansk firma med dansk produktudvikling, og ude i verden er der respekt om dansk know how, når det drejer sig om svineproduktion. Det smitter af på os som dansk virksomhed,« siger salgschefen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle