Svinepriserne i USA er raslet nedadFoto: Jens TønnesenAf Jens Scherning, cheføkonom, Agrocura.
Risikoaversion og handelskrige er ordene på tungen i øjeblikket og det giver nervøsitet på det finansielle marked med faldende aktie- og renter.
Anden påskedag var det så Kinas tur med modsvar på den amerikanske handelstold. Kina indfører 15 procent told på amerikansk frugt og relaterede produkter. Hertil 25 procent told på andre produkter, heriblandt svinekød.
Samlet told på 128 amerikanske varekategorier.
USAs præsident, Donald Trump, sagde i sidste måned, at han vil indføre en told på 25 procent på stål og 10 procent på aluminium.
AV – siger svinesektoren i USA
I grafen ses svineprisen i USA. Prisen på grisen er rutsjet med 25 procent sydover på de sidste ca. 14 handelsdage. I forvejen var prisen ikke særligt attraktivt og nærmer sig de grimme historiske bundpunkter.
Det er det mest uheldige tidpunkt tolden bliver indført på.
Ifølge USDA lå estimaterne på en 4 procent produktionsfremgang i 2018, hvor størstedelen af udvidelsen skulle sendes til Kina.
Det rammer ikke kun primærproducenten, det er hele sektoren. F.eks. er markedsværdien på Tyson Foods skrumpet med 11 mia. kroner siden Trumps udmelding.
Gode nyheder for Europa - men
Handelskrige er super for andre lande på kort sigt. Det er ingen tvivl om, at Kina vil søge mere mod Europa på deres import af svinekød.
Det er så spændende, hvad der sker med det ”billig” amerikanske svinekød.
Hvis kødet finder andre eksportveje, så ændres den samlede mængde af svinekød til rådighed ikke.
Derimod er det langt mere interessant, hvis en større del af de amerikanske svinefarme lukker på de dårlige afregningspriser, set med vores øjne. Det er en barsk anskuelse, men den enes død, den andens brød.
Handelskrige duer ikke
Set ud fra en rational- og effektivitets synspunkt er protektionisme altødelæggende. Det kan du læse mere om torsdag, i Tendens, i LandbrugsAvisen. Men her et lille eksempel, hvorfor vi skal handle sammen og ikke bekæmpe hinanden.
Tag eksempelvis 2 lande der har hver 8 timer til rådighed pr. mand pr. dag. De kan enten producere bacon eller kartofler.
• Land A producerer seks stykker bacon på fire timer og 10 kartofler på fire timer.
• Land B producerer 10 stykker bacon på fire timer og seks kartofler på fire timer.
Det er hvad de kan formå at kreere af velstand på de 8 timer.
Ser man på produktionsøkonomien er land A god til kartofler og land B god til bacon. Hvis de nu begynder at handle og i stedet hver især specialisere sig i det, de er bedste til, kan Land A i løbet af de otte timer producere 20 kartofler og Land B producere 20 stykker bacon.
De to lande er samlet blevet fire stykker bacon og fire kartofler rigere for de samme ressourcer ved at handle med hinanden.
Kommentarer