Avis: Hård Brexit kan koste dansk svineeksport mia. kr.

Uden en handelsaftale mellem EU og Storbritannien kan Danmarks fødevareeksport til briterne ramle ind en tårnhøj toldmur.

Snart begynder to års forhandlinger om britisk udtræden af EU - og ender det uden en handelsaftale mellem Storbritannien og EU kan det få store konsekvenser for den danske fødevareeksport til briterne, og især den store danske svineeksport, skriver Børsen.

Uden en handelsaftale vil handlen nemlig blive pålagt verdenshandelsorganisationen WTOs toldsatser, og det vil fx betyde en told på 32-47 procent på svinekød og bacon, 40 procent på spegepølse, 26 procent på smør og 24-66 procent på ost.

Med de høje toldsatser vil Danmarks fødevareeksport til briterne falde fra 13 mia. kr. til 3 mia. kr., vurderer Landbrug og Fødevarer, ifølge Børsen.

Avisen påpeger, at britiske embedsmænd er i gang med at regne på konsekvenserne af en Brexit uden hverken en aftale eller overgangsaftale med EU, og at et sammenbrud i forhandlinger er en mulighed - selvom de fleste politikere i det britiske regeringsparti De Konservative angiveligt håber på en aftale.  

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle