Beregnet notering for smågrise går en kr. frem
Smågrisenoteringerne holder stand - mindre fremgang for smågrise afregnet efter beregnet notering.

Det er i småtingsafdelingen, men den beregnede notering for 30 kgs-grise går frem i næste uge.

Fremgangen er på en krone og bringer noteringen op på pæne 425 kr.

Det er et relativt højt niveau, men alligevel 25 kr. under den hidtidige top for året på 450 kr., som var niveauet for syv uger sidden.

Puljenoteringerne rykker sig ikke ud af flækken, hvilket smågriseproducenterne må være tilfredse med, da det er et prisniveau, hvor de allerfleste producenter kan tjene penge på smågrisene.

485 kr. og 460 kr. lyder noteringerne på for fjerde uge i træk for henholdsvis SPF-puljenotering (PRRS-negativ) samt Porc-Ex-notering (PRRS-negativ).

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle