Big Dutchman satser på ædetidsstyring

På næste uges FarmerTech fortæller Big Dutchman om fordelen ved ædetidsstyring, der nu også kan anvendes i farestalden.

I snart et par år har Big Dutchman markedsført ædetidsstyring til smågrise og slagtesvin.

Systemet går i korthed ud på, at en trugføler registrerer, hvor hurtigt grisene æder op.

Sker det hurtigt, øges fodermængden en smule ved næste fodring. Sker det langsomt, trækkes grisene en smule ved næste fodring.

»Systemet gør i princippet det samme som en dygtig fodermester. Forskellen er blot, at systemet registrerer ædelysten efter hver fodring og ikke kun en gang dagligt,« fortæller salgschef Thomas Særkjær, Big Dutchman.

Det frigiver dermed tid til andre opgaver i stalden.

Justeringen op eller ned sker fortsat i forhold til besætningens egen foderkurve.

Også i farestalden

På FarmerTech i næste uge i Herning viser Big Dutchman, at ædetidsstyring også kan anvendes i farestalden.

»Funktionen er i stort omfang identisk med systemet til smågrise og slagtesvin,« siger Thomas Særkjær.

Han peger på, at behovet for hyppige foderjusteringer kan være endnu større i farestalden end i smågrise- eller slagtesvinestalden.

»Automatisk ædetidsstyring kan i en besætning med 1.000 søer frigive en times arbejde dagligt, ligesom foderspildet fra trug der skal tømmes reduceres,« forklarer Thomas Særkjær.

Det forbedrer samtidig smågrisenes nærmiljø med baggrund i det reducerede foderspild fra soens fodertrug.

Faktaboks

Ædetidsstyring

  • En føler registrerer, hvor hurtigt grisene æder op
  • Æder de hurtigt, øges tildelingen lidt ved næste fodring
  • Æder de langsomt, reduceres tildelingen

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle