Britiske farmere har halveret antibiotikaforbruget til smågrise

Nye tal fra britiske foderfabrikker viser, at antibiotikaforbruget dykker.

Britiske svineproducenter har på tre år reduceret anvendelsen af antibiotika i foder til smågrise dramatisk.

Nye tal fra britiske foderfabrikker viser således, at der i 2014 blev anvendt antibiotika i 37 procent af det solgte smågrisefoder, mens denne andel var faldet til 18 procent ved udgangen af 2016, skriver hjemmesiden pig-world.co.uk. To tredjedel af denne reduktion fandt sted i 2016.

Ifølge en talsmand fra landbrugsindustrien er en del af den mindre anvendelse af antibiotika gjort muligt ved i stedet at bruge zinkoxid til smågrisene, og denne anvendelse er pt. truet af et forbud.

Men også et større fokus på at nedbringe forbruget har haft en effekt.  

I 2016 lancerede den britiske National Pig Association en kampagne for bedre management af antibiotika, og den har hjulpet farmerne til at nedbringe forbruget ved hjælp af fx benchmarking til samme bedriftstype og fokus på begrænsninger af anvendelsen af de mest kritiske antibiotikatyper. 

 

  

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle