Britiske grise sætter ny kedelig rekord for alvorlig svinesygdom

Storbritannien: For de indsendte prøver i 1. kvartal 2018 blev et rekordstort antal grise diagnosticeret med PRRS.

I Storbritannien er en rekordstor andel grise blevet diagnosticeret med sygdommen PRRS for de indsendte prøver i 1. kvartal 2018. Det skriver netavisen Farmers Weekly.

For de indsendte prøver blev andelen af grise diagnosticeret med PRRS opgjort til 16,6 procent i 1. kvartal 2018. Dermed blev den tidligere rekord fra 4. kvartal 2014 med en andel på 12,7 procent klart overgået.

Den stigende udbredelse af PRRS i 1. kvartal 2018 kan skyldes, at virus har haft gode muligheder for at overleve og spredes med de kolde, våde og mørke forhold gennem vinteren.

Desuden har vintervejret generelt også gjorde arbejdet med rengøring og desinficering af staldene vanskeligere, lyder forklaringen fra den statslige veterinære tjeneste.

PRRS forårsager vejrtrækningsproblemer og senere død hos smågrise. Alene i USA og Europa estimeres sygdommen årligt at koste svinesektoren et tab på ca. 15 mia. kr. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle