Danish Crown om svineprisen: Nu må det gode vejr gerne komme

Svineprisen venter på godt vejr.

Danish Crowns notering er denne uge uændret på 11,60 kr. pr. kg for slagtesvin og 8,20 kr. pr. kg for søer.

Efter et godt og jævnt salg i ugerne med skæve helligdage er det europæiske marked for ferskt svinekød nu ramt af en vis afmatning, skriver Danish Crown i deres markedsberetning.
 
"Flere faktorer spiller ind i øjeblikket. Vejret i Nordeuropa har ikke været sommerligt, og efterspørgslen i Sydeuropa er ikke overvældende. Samtidig holder de kinesiske indkøbere sig lidt tilbage, og det har fået forårets momentum til at forlade markedet," forklarer Søren Tinggaard, underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling.
 
Markedet for hele forender og bove er under pres. Det samme gælder kamme og backs, mens det ser bedre ud for skinker og brystflæsk, skriver slagteriet.

"Markederne er langt fra gået i stå. De udfordringer, vi møder i øjeblikket, er ikke unaturlige, efter de markante prisstigninger vi så i foråret. Der skal dog ikke herske tvivl om, at en varm sommer med godt grillvejr i den nordlige del af Europa vil være kærkommen, som det ser ud lige nu," siger Søren Tinggaard.

Mens det kinesiske marked fortsat er i lavt gear, er der en stabil efterspørgsel fra Japan og Australien.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle