Dansk svinegigant går stærkt frem

Regnskaber fra DanPiglets datterselskaber udviser markante fremgange, der overstiger 2016-resultatet med mange længder.

DanPiglets mange svineproduktionsenheder rundt om i Danmark har de seneste dage aflagt regnskaber, og pilen vender den rigtige vej i flere af datterselskaberne som følge af opturen for 30 kgs-grise i 2017.

Dermed er der udsigt til, at svinedelen kan bidrage med væsentligt mere end de 1,3 mio. kr., som DanPiglet leverede i 2016 til DanHatch Holding, der ejes 50/50 mellem Danish Agro og DLG.

Amstrup Svineproduktion ApS ved Bækmarksbro, vest for Holstebro, er en af de enheder, det er gået stærkt for det seneste år.

2016-resultatet på minus 4,068 mio. kr. er vendt til et plus på 2,973 mio. kr. En fremgang på syv mio kr.

»Resultatet er fremkommet efter et år med en meget positiv udvikling i selskabets produktivitet samtidig med et usædvanlig gunstigt bytteforhold. Resultatet betragtes af ledelsen som meget tilfredsstillende«, fremgår det af ledelsesberetningen.

Samme vej er det gået for et andet af datterselskaberne i koncernen, nemlig Hagesholm Multisite K/S ved Svinninge, hvor 305.000 kr. i underskud i 2015 er blevet til 7.518 mio. kr. i 2017.

Et tredje eksempel på fremgangen det forgangne år kan ses i regnskabet hos Næsgård Multisite ved Stubbekøbing, hvor årets resultat er fordoblet fra 2,091 mio. kr. til 4.064 mio. kr.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle