Danskere overvejer at bygge til 10.000 søer i Georgien og Kasakhstan
Udvidelse til Kina, Sydamerika og Afrika er strøtanker - til gengæld har Axzon meget konkrete overvejelser i forhold til Georgien og Kazakhstan.

Næste store skridt for den store danske landbrugskoncern Axzon kan meget vel være en times flyvetur fra deres to svinefarme i Rusland.

Der ligger Georgien og noget længere mod øst frister også Kaskhstan.

Det siger Tom Axelgaard til landbrugsavisen.dk, efter at dagbladet Børsen i dag skriver, at Kina, Afrika og Sydamerika er mulige nye lande for Axzons investeringer.

"Alle kikker jo på for eksempel Kina, men foreløbig er det strøtanker fra vores side, og det samme gælder for Sydamerika og Afrika," siger adm. direktør Tom Axelgaard, Axzon.

Danske landmænd i udlandet vokser igen 10. januar · 10:28

"Mere oplagte lande er derimod er Georgien og Kasakhstan, der ikke ligger langt fra de markeder, vi allerede opererer på. Landene passer med vores filosofi om at producerer på markeder, der er underforsynede, hvor der er overskud af foder, og hvor der er jord til gyllen, og hvor vi kan bygge en bæredygtig produktion. Vi har allerede været derude og undersøge mulighederne, men vi har ikke lagt os helt fast endnu," siger han.

For at et projekt er interessant, skal det være på mindst 10.000 søer og meget gerne inkludere et slagteri fort at få hold på hele værdikæden.

"En investering i den størrelsesorden løber op i omkring en halv mia. kr. Det kunne vi måske nok godt løfte og starte op selv, men vi ser meget gerne,a t der også er en bank eller ekstern investor, der vil gå med ind i det," siger Tom Axelgaard.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle