Derfor bør du altid veje grisene ved fravænning

Af Kirsten Kyndesen, svine- og miljørådgiver, Landbrug & Fødevarer Bornholm

Gennem de seneste år har der været stor fokus på optimal udnyttelse af farestierne og få maksimeret kg gris fravænnet pr. sti og/eller årsso.

Den stigende kuldstørrelse har sat pres på fravænningsvægten. Der har været fokus på soens fodring, og næringsstofnormerne til de diegivende søer har fået et hak op for at kunne følge med den stigende effektivitet.

Samtidig har mælkeanlæggene haft deres indtog i mange besætninger til supplering af søernes ydelse og dermed sikre, at behovet for ammesøer ikke løber løbsk.

Der er fokus på, at minimere flytning af grise, så kuldet og soen for ro til at yde optimalt. Alt for at få fravænnet så mange kg gris pr. faresti som muligt.

Hvad vejer grisene ved fravænning?

Men hvad vejer grisene ved fravænning?

I mange besætninger vejes grisene ikke ved fravænning. Der foretages i stedet et skøn - eventuelt ud fra vejning enkelte ”gennemsnits grise”. Det giver dog usikkerhed, når det skal vurderes, om iværksatte tiltag i farestalden har haft effekt.

Hvis fravænningsvægten ikke er helt korrekt, vil det også give en usikkerhed på resultatet fra smågrisestalden.

Vi anbefaler derfor, at grisene bliver vejet grisene ved fravænning.

Ifølge landsgennemsnittet for 2017 vejede grisene ved fravænning 6,5 kg. Denne vægt har kun været faldende - en naturlig konsekvens af det stigende antal fravænnede grise pr. kuld.

Kg fravænnet gris pr. kuld (antal fravænnede pr. kuld x vægt ved fravænning) har ligget stabilt gennem de seneste år, men i 2017 har tallet rykket på sig.

En konsekvens af nye fodernormer til de diegivende søer, mælkeanlæg eller andet?

Figur 1.  Kg fravænnet gris pr. kuld, 2014 til 2017