Egypten køber stort ind af hvede - får skåret 7 kr. af prisen

Egypten købte i går 235.000 ton østeuropæisk hvede til en pris på 188 US-dollars pr. ton, svarende til 133 kr. pr. hkg

Egypten var i markedet i går form af indkøb af 235.000 tons hvede. I ugen op til jul var argentinsk hvede den altdominerende vare i seneste egyptiske "tender", men et lidt højere prisniveau på argentinsk eksporthvede siden da holdt hvede fra den kant ude af budrunden, meddeler Jyske Markets i en aktuel markedskommentar.

Heller ikke hvede fra USA blev udbudt til trods for at Egypten har budt amerikanske varer velkommen.

Kun russisk samt en last ukrainsk og rumænsk hvede kunne der vælges mellem, og resultatet blev 175.000 tons russisk og 60.000 tons ukrainsk hvede til 188 US-dollars pr. ton. Det er 6 US-dollars pr. ton mere end indkøbet sidste uge, og det tegner dermed et prisunderstøttende billede af verdensmarkedet for hvede nu og her.

Dog skal det med i fortællingen, at det lykkedes egypterne at forhandle de udbudte priser ned med knap 1 US-dollars pr. ton, hvilket afspejler stemningen fra i går; vi går ind i det nye år med mange varer på hylderne blandt eksportnationerne.

Årets sidste handelsdag indledes med møllehvedepriser basis MATIF i 168 euro pr. ton for førstkommende kontrakt. 1. januar lukkede prisen i 171 euro pr. ton.

Prisudviklingen i Europa har dermed været ganske beskeden i løbet af 2016. Det kan vi dog i høj grad takke en stærkere dollar for. Ser vi mod vores kolleger i USA, så er hvedenoteringen i Chicago dykket 15 procent i år.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle