For første gang i lang tid: Stigende udbud af slagtesvin i Polen

Meldinger om stigning i svinebestanden i Polen.

For første gang i lang tid kan der konstateres stigning i den polske svinebestand, skriver Markedsnyt for Svinekød, der udgives af L&F.

Ved svinetællingen den 1. december 2016 er den samlede svinebestand i Polen steget med 4,9 procent i forhold til for et år siden.

Bestanden af smågrise 0-20 kg og ungsvin 20-50 kg er steget med henholdsvis 8,4 procent og 6,7 procent, mens slagtesvin over 50 kg. er steget mere beskedne 1,3 procent.

"Dette tyder på et – i forhold til året før - stærkt stigende udbud af slagtesvin på det polske marked fra foråret 2017," skriver Markedsnyt for Svinekød.

Den polske bestand af avlssøer udviser ved tællingen en stigning på 5,4 procent, mens bestanden af drægtige søer er steget hele 8,2 procent i forhold til samme tælling for et år siden.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle