Første mål for testbesætninger: Foderforbrug ned med 0,1-0,23 FE

Folkene bag Produktionskoncept Slagtesvin stiller krav, når de skal udvælge de besætninger, som skal med i næste fase af projektet.

Tid og lyst.

10 til 30 grise pr. sti.

Opvarmning af betonen i lejet til 22 grader ved indsættelse af grisene.

Sådan lyder nogle af kravene, som stilles til de besætninger, der medvirker i Produktionskoncept Slagtesvin og så dagens lys i efteråret 2016 med fem testbesætninger.

Listen med krav rummer cirka 100 punkter, men projektleder Joachim Glerup Andersen oplyser, at det i praksis kun er 20 punkter, der skal arbejdes med.

»Vi ender ofte med en handlingsplan med 20 punkter, hvor vi starter med at arbejde med de første fem punkter, og så arbejder vi os gennem listen over tid,« siger han.

I starten af ugen indledte han en møderække, hvor målet er at få fat i yderligere 20 besætninger. Han fortalte om handlingsplaner og udstyr til produktionsovervågning fra uge til uge, der kan gøre en forskel for endnu flere danske slagtesvin og udvikles, så konceptet har en endnu bedre effekt hos de deltagende besætninger.

For de første fem besætninger er målsætningen, at de er i stand til at reducere deres foderforbrug med mellem 0,1 og 0,23 FE pr. kg tilvækst. Det giver, hvis målet nås, øget indtjening på mellem 16 og 39 kroner pr. slagtesvin.

»Alle kan forbedre sig. Det afgørende er, at man er motiveret for at lave nogle bedre resultater,« lyder opfordringen fra Joachim Glerup Andersen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle