Forsker: Det er svært helt at undgå haleskader

Dyrenes Beskyttelses nye kampagne "Burgrise -Nej tak" hævder at grise i den konventionelle slagtesvineproduktion har for dårlige forhold og det vil de gerne have ændret. De opfordrer folk til at skrive under for at forbedre grisenes forhold.

Påstanden fra Dyrenes Beskyttelse er, at ved at give grisene mindst 150 gram halm pr. dag, og ved at de har mindst 1,2 kvm pr. gris, så er risikoen for halebid håndteret forsvarligt.

Undersøgelsen der ligger bag Dyrenes Beskyttelses kampagne kommer fra Aarhus Universitet.

Men niveauerne for halebid i forsøgstaldene på Aarhus Universitet kan ikke sammenlignes med forholdene ude i praksis.

"Hos os har der været en person inde i stien for at lave en individuel score for haleskade på hver enkelt gris. Det er gjort  tre gange ugentligt. Hvis der har været mindst én hale i stien med en rift med frisk blod er det registreret som en haleskade," siger Lene Juul Pedersen, der er seniorforsker ved Aarhus Universitet og vejleder på undersøgelsen.

Halebid i 40 procent af stierne

I undersøgelsen er der registreret halebid i  80 procent af stierne, hvis grisene hverken havde halm eller var halekuperet.

Forekomsterne af halebidene faldt til 60 procent hos de ukuperede grise, hvis man tilførte 150 gram halm pr. gris.

I stierne med halekuperede grise uden halm var der halebid i 40 procent af stierne.

"Jeg vil ikke kalde det små ændringer. Det er lidt overdrevet. Det er jo en fordobling af pladsen pr. gris og det er omkostningsmæssigt meget tungt," siger Lene Juul Pedersen til Landbrugsavisen.dk

I stierne med halekuperede grise, der også fik halm, var der halebid i 17 procent af stierne.

"Selv under de bedste forhold observerede vi stadig haleskader i nogle stier. Det er ikke det samme som, at det ikke kan blive nul, min vurdering er blot, at det sandsynligvis er svært helt at undgå haleskader. Det er ikke det aktuelle niveau af haleskader, som undersøgelsen kan bruges til at sige noget om, men den er designet til at sige noget om den relative betydning af de forskellige præventive tiltage i forhold til helt at undgå haleskader i stien," siger hun. 

Undren over højt niveau

Men at det niveau skulle være et benchmark undrer alligevel mange fagfolk. Blandt andre Helle Lahrman, der er specialkonsulent hos Seges.

Hun var sidste år med til offentliggøre resultaterne af en undersøgelse hos Seges.

"Hos halekuperede grise i en konventionel besætning, hvor de fik lidt halm hver dag, fandt vi nul grise med halebid.  Hvis grisene ikke var halekuperede øgede det andelen af halebid hos mellem syv og 17 procent af grisene. Jeg synes, det er overraskende, at der er halebid i så mange stier i AUs undersøgelse," siger hun til Svin Plus.

En inspirationskilde

Lene Juul Pedersen mener, at undersøgelsen skal ses som inspirationskilde til, hvad man kan gøre for at nedbringe hyppigheden af halebid.

"Typisk ville en landmand ikke reagere på den slags mindre skader, som vi har observeret, men det er den slags skader, som går forud for et egentligt halebidsudbrud og derfor den slags skader, som vi gerne vil undgå i videst muligt omfang, eller opdage hurtigst muligt, så en intervention kan sættes ind. Og for at forebygge den slags skader eller værre skader mest muligt, virker tildeling af 150 g halm dagligt kombineret med mere plads ligeså godt som halekupering uden halm og mere plads, i vores forsøgstalde," siger Lene Juul Pedersen. 

Hun opfordrer til, at der laves flere undersøgelser.

"Der er jo flere andre faktorer, der spiller ind ved halebidsproblematikken som for eksempel, konkurrence om foderet, klimaforhold og andre individuelle forhold omkring vækst og temperament, men disse faktorer har vi forsøgt at holde ude af vores undersøgelse, så de ikke påvirker resultatet," siger hun.