Fyret DC-direktør får nyt topjob

Jesper Friis skal være direktør for Lagkagehuset.

I januar afskedigede Danish Crown deres direktør for DC Pork, Jesper Friies, efter to års ansættelse. Nu har Jesper Friis fået nyt job.

Jesper Friis skal være direktør for Lagkagehuset, der har 40 bagerbutikker i Danmark, skriver Dagbladet Børsen.

"Vi har oplevet stor vækst i Danmark, hvor vi nærmer os 40 bagerbutikker. Nu går vi internationalt, og derfor mener vi, det er oplagt at indsætte en ny profil på chefposten," siger Thomas Broe-Andersen, formand for Lagkagehuset, til Børsen.

Jesper Friis har tidligere været ansat hos Toms og Carlsberg. Under sin tid hos Danish Crown blev han upopulær hos fagforeningerne, der klagede over, at DC Pork brugte trusler om fyring for at presse medarbejderne.

Siden 2008 har Lagkagehuset været ejet af kapitalfonden FSN Capital.

Kjeld Johannesen, direktør for DC-koncernen, understregede, at årsagen til fyringen hverken havde baggrund i Jesper Friis’ finansielle resultater eller i enkeltstående begivenheder. Det var derimod et spørgsmål om kultur, lød det.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle