Arkivfoto. Forekomsten af fugletuberkulose er lidt højere hos udendørs end indendørs svin.Økologiske slagtesvin, der fouragerer udendørs frem for at gå inde i en i en stald med adgang til løbegårde, kan være en gevinst for klimaet samtidig med at grisene også får bedre velfærd.
Det konkluderer et forsøg udført af forskere fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Det skriver Aarhus Universitet på deres hjemmeside agrsci.dk
Men selvom der er en gevinst og gode muligheder for at opdrætte slagtesvinene udendørs, er der også minusser, nemlig dyrenes tilvækst og udvaskning af kvælstof til miljøet, lyder det.
Seks strategier
I forsøget opstillede forskerne seks forsøg med forskellige fodringsstrategier. Grisene blev fodret med blandt andet jordskokker, kål, kløvergræs og lucerne, afhængig af forsøg.
I stedet for at få foderet serveret i truget, skulle grisene selv ud at fouragere på marken. Deres ration af indkøbt svinefoder blev reduceret, og de forskellige grupper blev tilbudt diverse typer færdigfoder i mængder fra 25 procent af normen helt op til ædelyst.
Og forsøget viste, at grisene brugte deres tid på at selv at hente op til halvdelen af deres daglig indtag af protein og energi ved fouragering.
Dermed reduceres produktionens klimaaftryk, fordi der kunne spares på indkøbt svinefoder.
Systemet med de alternative afgrøder lucerne, kløvergræs og jordskokker var mest effektivt og udledte 8-17 procent mindre mængder af klimagasser end de økologiske systemer med slagtesvin på stald og slagtesvin på kløvergræs. Også for dyrevelfærdem var der en gevinst, idet grise, der fouragerer, får afløb for deres naturlige adfærd.
Udleder 110 kg N mere
På den negative side står, at fouragerende slagtesvin udleder mere N til miljøet via udvaskning – op til 110 kg N pr. ha primært på grund af N-fiksering fra især lucerne. Desuden vokser grisene langsommere end i et system med slagtesvin på stald. Hvor meget, det drejer sig om, afhænger af fourageringsafgrøde.
I forhold til N-udvaskning er det afgørende at fokusere på ændret management, som kan medvirke til en reduktion i frilandssystemet samlet set, konkluderer forsøget.
Forskerne peger dog på, at der er flere positive elementer ved en høj andel af direkte fouragering, nemlig udover dyrevelfærden også mere alsidige sædskifter, som potentielt kan give agroøkologiske fordele som kan forbedre næringsstofudnyttelsen via fouragering, forøge jordens frugtbarhed og give en større diversitet af afgrøder, der potentielt kan medvirke til at reducere trykket fra skadedyr og sygdomme.
Forskerne pointerer, at konceptet skal videreudvikles, især når det gælder systemets samlet kvælstoftab og kødets spisekvalitet.
Her foreslås integreret produktion af slagtesvin og træbiomasse samt mobile enheder, hvor slagtesvinene flyttes med rundt i sædskiftet - eventuelt kombineret med fodringsstrategier, som er målrettet såkaldt kompensatorisk vækst.
Kommentarer