Han vil bygge gastæt silo nr. seks og syv på bedriften

Niels Aage Arves svineproduktion tæller 1.300 søer og 21.000 slagtesvin årligt, og årsforbruget af foderkorn er omkring 5.700 ton.

»Vi har fem gastætte siloer med en kapacitet på i alt 4.000 ton. Hertil planlager på ca. 1.000 ton som vi primært bruger til raps og frø,« forklarer han.

I dag svarer kapaciteten til omkring 10 måneder. Ønsket er at få udvidet kapaciteten med 1.-2.000 ton, så der er plads til mindst ét års forbrug. Det svarer til en, måske to, gastætte siloer mere.

Den nye ordning med 40 procent tilskud til gastæt kornopbevaring har aktualiseret Niels Aage Arves interesse for at udvide kapaciteten.

»I 2000 byggede vi den første silo til gastæt opbevaring. Tre år senere den næste. Nu har vi fem,« fortæller han.

Han bruger to siloer til byg og tre til hvede.

»Vi har prøvet at blande byg og hvede i samme silo, men det er en nødløsning,« understreger han.

Nem håndtering

Niels Aage Arve fremhæver først og fremmest den nemme håndtering af korn i en gastæt silo.

»Når først kornet er lagt ind, ser vi det ikke, før det ligger i truget,« siger han om en fordel sammenlignet med planlager.

Siloerne er lukkede, så hverken fugle, mus eller rotter har adgang.

Dernæst er der den åbenlyse fordel, at kornet ikke skal nedtørres.

Han høster helst ikke med over 17-18 procent vand, men enkelte læs med helt op til 25 procent giver ikke problemer.

»Højt vandindhold giver først problemer, når det skal ud, for så er det pakket hårdere,« fortæller han.

Det højere gennemsnitlige vandindhold i foderkornet har betydet, at der er monteret ekstra udluftning på maleblandeanlægget for at fjerne fugten, der opstår under formaling.

Han stiler efter, at alle siloer bliver tømt, rengjort og trykprøvede hvert år.

I år viste trykprøven, at en silo var utæt ved overgang mellem betonfundament og siloplader. Det kræver nok en omfugning.

Ellers betegner han siloerne som yderst langtidholdbare:

»Pladerne holder mindst 30 år. Det er snarere transportanlægget, der bliver slidt.«

Bedre end amerikanersilo  

Den første gastætte silo byggede Niels Aage Arve på en ejendom med slagtesvineproduktion, hvor der ikke var velegnede bygninger til et planlager.

Der var heller ikke strøm nok på ejendommen til at trække en kornblæser. Derfor var gastæt opbevaring et oplagt valg frem for planlager eller amerikanersilo, mener han.

Han peger samtidig på, at gastæt opbevaring næppe er dyrere end fx amerikanersilo, når man tæller alle omkostninger til nedtørring og arbejdstimer til håndtering med.

Ellers oplever han ikke, at der er forskel på at fodre med nedtørret eller gastæt opbevaret korn.

»Jeg synes ikke jeg kan sige, at ædelysten til gastæt korn er bedre,« lyder det.

Niels Aage Arve er opmærksom på at tilsætte tilstrækkeligt CO2 i siloen, så åndingen hurtigt går i stå.

»Vi tilsætter altid CO2 efter høst uanset vandindhold. Jo tørrere, jo mere CO2,« siger han.

Han nævner kondens i siloen som et problem. Det kan give lidt klistret korn ved siderne.

Kondens opstår typisk om foråret, hvor solen varmer luften i siloen op. Når det igen bliver køligt, fortætter vandet på silosiden. Det sker, selvom siloen har en udligningsventil i toppen.

»Kornet bliver ikke muggent, blot lidt klistret. Mug kræver jo ilt,« siger han.

Dernæst skal man huske, at gastæt opbevaret korn helst skal bruges et døgn efter, det er kommet ud af siloen.

Hvis man høster med mere end 17 procent vand, kan man mærke det ved formalingen, der bliver sejere og udvikler mere varme.

Det er en klar fordel at bygge siloerne ved siden af hinanden, så korntransportanlæg kan udnyttes.

»De to gastætte siloer, vi overvejer nu, skal begge bygges ved siden af eksisterende siloer. Det sparer vi en del penge på,« fortæller Niels Aage Arve.

Han satser først på, at der står nye siloer klar til høst 2017.