Hver tredje slagtesvin på friland har tegn på halebid

Grise, der vokser op i frilandsbaserede systemer, har alle ukuperede haler, og her har i gennemsnit 30 procent af slagtesvinene tegn på halebid - med stor variation mellem bedrifter. 

Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

Risikoen for halebid viste sig at være højere blandt konventionelle frilandsgrise end blandt økologiske grise. Årsagerne bør ifølge forskerne undersøges nærmere.

"Men det tyder på, at selv i produktionssystemer med en lav belægningsgrad og med adgang til halm og grovfoder, tilgodeses grisenes naturlige adfærd ikke fuldstændigt," siger Hanne Kongsted, postdoc ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.

24 besætninger i undersøgelse

Forskerne besøgte 24 besætninger, hvor de interviewede ejerne, lavede observationer og opmålinger i stier og udført kliniske undersøgelser af flere aldersgrupper af grise, i perioden fra fravænning til slagtning.

De har samtidig indhentet data fra den rutinemæssige kødkontrol for forekomsten af halebid og luftvejslidelser i de 24 besætninger.

"Ejerne fortalte, at halebid er noget, man som besætningsejer konstant skal være på vagt over for, og at det er en udfordring at passe grise med lange haler. Dyrenes medfødte nysgerrighed og opsøgende adfærd stiller krav til det omgivende miljø og til de personer, der passer dem," forklarer Hanne Kongsted.

Hun fortæller, at der i undersøgelsen blev fundet mange haler med lette til medium skader, mens voldsomme skader var sjældnere. At de observerede halebid ikke er opstået som tydelige og blodige udbrud, passer med, at landmændene generelt ikke rapporterede at se sådanne udbrud, fremhæver Hanne Kongsted.

Forebyg fra 30 kg

Undersøgelsen tyder på, at man især fra grisene vejer omkring 30 kg skal igangsætte intensiv forebyggelse mod halebid ved at supplere med ekstra strøelse og grovfoder.

Det stemmer overens med landmændenes erfaringer.

"En højere belægning indendørs, både for unge grise og slagtesvin, samt en høj belægningsgrad på foderpladsen for unge grise er også forbundet med en øget forekomst af halebid. Her kan komplekse stier med flere halv- og helmure være en spændende løsning.

De giver ikke alene bedre mulighed for grisene til at gemme sig, men beskytter også mod træk, der ligeledes af flere landmænd betegnes som en risikofaktor," påpeger Hanne Kongsted.

Få halebid fanges i kødkontrol

Forskerne  påpeger også, at der er markant flere - i nogle tilfælde en faktor 40 - klinisk registrerede halebid end halebid registreret ved den rutinemæssige kødkontrol.

"Det er klart et problem. Men kødkontrollens primære formål er at udpege potentielle fødevaremæssige problemer, og der er halebid måske ikke det væsentligste. Samtidig kan biddene hele undervejs, og det kan ligne en kuperet hale, hvis der ikke er sårlæsioner.

Så det er svært at vurdere forekomsten på baggrund af registreringer i kødkontrollen – derfor er det nødvendigt med kliniske registreringer i besætninger," siger Hanne Kongsted.  

I undersøgelsen peger forskerne også på, at der kan være et stort og underdiagnosticeret problem med at opdage luftvejssygdomme på levende grise.

"Der er et klart et behov for bedre diagnostiske metoder end klinisk overvågning," siger Hanne Kongsted.