Madaffald som svinefoder kan frigøre 1,8 mio. hektar landbrugsjord

Hvis EU ophæver forbuddet mod brug af madaffald som svinefoder, kan 1,8 millioner hektar landbrugsjord, der nu bruges til svinefoderproduktion, frigøres til andre formål.

I EU har det siden 2002 været forbudt at fodre svin med madaffald. Forbuddet var en reaktion på et stort udbrud af mund- og klovsyge i 2001, der efter alt at dømme startede i en britisk svinebesætning, hvor en landmand havde fodret sine svin med rå madrester.

I Japan og Sydkorea valgte man en alternativ løsning, nemlig et velreguleret system, hvor madaffaldet varmebehandles, hvilket eliminerer alle former for smittekilder. Derefter måles kvaliteten af næringsstoffer, og foderet standardiseres. Svineproducenterne blander ofte det varmebehandlede foder med korn, igen for at standardisere næringsindholdet.

I EU kunne man med fordel følge i Japans og Sydkoreas fodspor, siger forsker ved Institut for Zoology på Cambridge Universitet, Erasmus zu Ermgassen. Det skriver foodculture.dk.

”Vi gennemgik 18 forskellige undersøgelser, hvor man sammenlignede madaffald og konventionelt svinefoder og så på de økonomiske og miljømæssige konsekvenser, der i begge tilfælde er fordelagtige. Hvis svineproducenter i EU fik tilladelse til at fodre med varmebehandlet madaffald, som man gør i Japan og Sydkorea, vil man kunne reducere brugen af landbrugsjord med næsten to millioner hektar,” forklarer Erasmus zu Ermgassen.

Potentiale for at udnytte 100 mio. tons fødevarer

Det er jord, der bliver brugt til at dyrke korn og sojabønner til svinefoder, og det inkluderer en kvart million hektarer af Sydamerikas biodiverse skove og savanner. Samtidigt vil det betyde, at omkring 100 millioner tons fødevarer, der hvert år bliver kasseret i EU-lande, vil havne i grisemaver i stedet for på forbrændingsanstalten.

Varmebehandlet fødevareaffald vil ifølge Erasmus zu Ermgassen koste omkring halvdelen af, hvad konventionelt foder koster, og det billigere foder kan være med til at styrke de europæiske svinebønders konkurrenceevne.

Forsker tvivler på lovgivningsændring i EU

I undersøgelsen sammenlignede man også kvaliteten af kød fra svin, der var fodret med henholdsvist konventionelt svinefoder og varmebehandlet madaffald, og man fandt, at der stort set ingen forskel var.

Hvis madaffaldet varmebehandles korrekt, er det sikkert at fodre med det, men i Europa har man flere gange oplevet alvorlige udbrud af sygdomme i besætninger, som et resultat af forkert varmehandling og dårlig kontrol. Derfor tvivler Hanne Maribo, der er chefforsker ved Seges Videncenter for Svineproduktion også på, at vi kommer til at se europæiske svin mæske sig i madaffald i nærmeste fremtid.

Tidlig vårbyg høstes på LollandMark 21. juli · 15:14

”Det kræver en lovgivningsændring i EU, som jeg tvivler meget på, man kan få, fordi de holder hårdt fast i, at man ikke må give madaffald til grise, specielt hvis det indeholder kød eller lignende,” forklarer hun.

Ekspert bekymret for at prisen bliver for høj

Hanne Maribo er også bekymret for, at prisen for det færdige foder bliver for høj som følge af behov for varmebehandling og analyser, og at produktet bliver alt for uensartet.

”Du ved ikke, hvad du får fra gang til gang. Vi optimerer jo foderblandingerne til grisene helt ned på aminosyreniveau, og et forkert sammensat foder vil påvirke grisenes vækst negativt,” siger hun.

Politikere uenige

I Dansk Folkeparti er landbrugsordfører René Christensen afvisende overfor tanken om ophævelse af fødevareforbuddet.

”Diskussionen om, hvordan vi bruger fødevarerne bedst muligt, synes jeg er rigtig, men om det lige er til svinefoder, er jeg lidt skeptisk overfor. Det her er jo ikke bare ti grise, som vi smider nogle kartoffelskræller ud til. Det her er en stor produktion, hvor tilvæksten skal være ens, og det mangler forskerne fortsat at bevise er tilfældet,” siger han.

Venstres fødevare- og landbrugsordfører, Erling Bonnesen er lidt mere åben for ideen, men vil også have det undersøgt.

I Enhedslisten synes landbrugsordfører Maria Reumert Gjerding, at forslaget lyder interessant, hvis det kan reducere madspild, men vil ligeledes have det undersøgt nærmere.

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Hvad hedder bestyrelsesformanden i DLG?

  • Niels Skadhauge

  • Asbjørn Børsting

  • Niels Dengsø Jensen

  • Kristian Hundebøll

Det var rigtigt

Det var forkert