Mange landmænd søger om støtte til barmarks-stalde – men der er faldgruber
Landmanden skal sikre, at der er overensstemmelse mellem det ansøgte og gennemførte projekt, pointerer chefkonsulent fra L&F. Ellers risikerer landmanden sanktion.

I staldstøtte-ordningen er der en stor overvægt af landmænd, som har ansøgt om midler til barmarksprojekter hos NaturErhvervstyrelsen. Støtteomfang er 120 kr. ekstra pr. stiplads end ved tilbygning.

Der er ansøgt om støtte til 233.000 stipladser barmark, hvorimod der er søgt om støtte til 185.000 stipladser i tilbygning.

Risikoen er, siger Bent Ib Hansen, chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer, at nogle af projekterne ikke indeholder alle obligatoriske investeringer som kræves ifølge reglerne for et barmarkprojekt.

Et barmarksprojekt kan i princippet være opført i nærhed af en anden stald. Der kan så vælges et lavere niveau af installationer. Men der er en række obligatoriske elementer, der skal være opfyldt, påpeger Bent Ib Hansen.

”Det står i vejledningen, men det er mere, om det er forstået,” siger Bent Ib Hansen.

Eksempelvis skal der være vådfoderanlæg og blandetank, altså de basis foderinstallationer, ligesom der skal være fodersilo og foderlade.

Der skal være forrum og mandskabsfaciliter og udleveringsrampe. Der skal være vandforsyning og strøm, der skal lægges ind selvstændigt. Der må ikke være tale om strøm fra en anden baseinstallation. Derudover skal der være HFI-anlæg og komplet nedsivningsanlæg.

”Man kan lige så godt indsende en ændringsanmodning med det samme, hvis styrelsen alligevel beder om fornyet information,” siger Bent Ib Hansen.

Han opfordrer landmanden og hans rådgiver til at indsende en ændringsanmodning, hvis de vurderer, at projektet i høj grad er et tilbygningsprojekt frem for et barmaksprojekt. På den måde undgås både usikkerhed og bøvl, når projektet afsynes af NaturErhvervstyrelsen som grundlag for udbetaling af tilskud, siger konsulenten.

Desuden er sanktionerne større, hvis fejl opdages efterfølgende.

NaturErhvervstyrelsen oplyser på deres hjemmeside, at sanktionens størrelse afhænger af, hvor alvorlig fejlen i ansøningen er.

"Med alvorlighed menes, om det manglende obligatoriske element vurderes at være en væsentlig del af byggeriet," skriver NaturErhvervstyrelsen.

Mindre behov for gyllekapacitet

Ét element tager NaturErhvervstyrelsen dog hensyn til: Gyllekapaciteten.

Mange landmænd har ikke haft behov for ekstra gyllekapacitet, både ved barmarksprojekter og tilbygninger. Det kan skyldes, at gyllen sendes til biogasanlæg, eller at landmanden har ekstra kapacitet på andre ejendomme.
NaturErhvervstyrelsen har derfor lavet en model for, at støtten mindskes automatisk ca. svarende til det sparede investeringsomfang, såfremt gyllekapaciteten ikke har været nødvendig.

Læs mere på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside om obligatoriske elementer.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle

PLUS seneste sponseret S (1) off 1