Manglende impulser i markedet lægger svineprisen brak

Markedet er i fuld balance, men noteringen for både slagtesvin og søer forbliver endnu en gang uændret. Den ligger derfor på 8,90 kr. per kilo for slagtesvin og 6,10 kr. per kilo for søer.

Solen er begyndt at skinne, men der er fortsat ikke meget medvind på det europæiske marked for fersk grisekød.

Noteringen for både slagtesvin og søer er uændret, og dermed ligger prisen på slagtesvin på 8,90 kroner pr. kg, mens prisen på søer ligger på 6,10 kroner.

"Markedet er langt hen ad vejen i balance, men der mangler impulser, der kan få efterspørgslen til at stige. Det er positivt, at foråret nu endelig har fået fat i Europa, for det sætter både gang i grillsæsonen og får befolkningen i særligt Sydeuropa til at gå mere på café og restaurant", siger Søren Tinggaard.

De sommerlige temperaturer har løftet efterspørgslen på nakker. På de øvrige udskæringer er der en jævn efterspørgsel uden de store udsving i priserne.

"Vi vil meget gerne have en længere periode med godt vejr, for det sætter gang i forbruget af pølser og andre forædlede produkter, men der skal altså mere til end en lille uges tid, før det rigtigt kan spores i efterspørgslen", siger Søren Tinggaard.

Til landene udenfor Europa er der en stabil til Japan, mens det halter lidt på afsætningen til Kina.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle