Masser af vildsvin i Slesvig-Holsten

Milde vintre har været gode for vildsvinene syd for grænsen.

Sidste år blev der skudt 13.900 vildsvin i Slesvig-Holsten. Det er 4700 flere end året før, og det indikerer, at vildsvinene stortrives i delstaten syd for grænsen, skriver JydskeVestkysten.

Vilsvinene irriterer landmænd, eftersom flokke roder i jorden efter føde og derved ødelægger enge og marker.

"Det koster penge og tid at gøre områderne klar igen," siger en talsmand, Holger Schädlich, fra landbrugorganisationen Bauernverband ifølge JydskeVestkysten.

Bestanden er vokset mellem 20 og 30 procent på grund af milde vintre, skønner Holger Schädlich.

En anden ulempe er, at vildsvin krydser vejene i skumringstiden, hvor der kan opstå sammenstød med biler.

Vildsvin er uønskede i Danmark på grund af smittefaren for svineproduktionen. I Østeuropa er vildsvinene ramt af afrikansk svinepest, og dén sygdom skaber store problemer for svineproduktionen i især Ukraine og Rusland, men har også bredt sig til andre lande.

Fra tid til anden dukker der vildsvin op i dansk natur, hvor de må skydes.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle