NaturErhverv er ikke som ventet klar til at modtage ansøgninger om tilskud til løsdrift i farestalden fra i morgen, fredag 1. juli.
Det er tekniske problemer med ansøgningsskemaet, der i sidste øjeblik betyder, at ansøgningsstarten må udskydes.
»NaturErhverv har oplyst, at de forventer, at tilskudsordningen træder i kraft sidst på året,« fortæller Vivi Aarestrup Moustsen, VSP.
Den forsinkede opstart kan få betydning for svineproducenter, der var parat til at starte et byggeri inden for de næste måneder.
For at opnå tilskuddet må byggeriet nemlig ikke være påbegyndt før NaturErvherv har givet tilsagn om støtte.
»Hvis først man kan søge sidst på året betyder det i hvert fald, at man ikke kan nå at bygge i år,« siger Vivi Aarestrup Mousten.
Det berører ikke de øvrige tilskudsordninger om for eksempel miljøteknologi eller gastæt kornopbevaring.
De træder som planlagt i kraft i morgen, 1. juli.
Relaterede artikler
Kommentarer