Nu skifter DC topchefen
Efter flere måneders oplæring er det nu Jais Valeur, der står i spidsen for slagterikoncernen Danish Crown. Kjeld Johannesen spiller dog stadig en rolle.

Roret for slagterikoncernen Danish Crown bliver i dag overdraget fra Kjeld Johannesen til Jais Valeur.

Efter at have »stået i lære« i to måneder som slagteriboss overtager Jais Valeur altså nu titlen og dermed også ansvaret for landets næststørste fødevarevirksomhed - og et af verdens største slagterier.

Det oplyser Danish Crown her til formiddag i en pressemeddelelse.

»Det er mit klare mål at fortsætte udviklingen af Danish Crown til glæde for både virksomhedens ejere og medarbejdere. Danish Crown er en ægte global virksomhed med salg i mere end 130 lande og en rygrad af kundeorienterede købmænd. Generelt set står virksomheden rigtig godt i den internationale konkurrence, så jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet,« siger Jais Valeur i meddelelsen.

Skiftet betyder dog langt fra, at Kjeld Johannesen dermed har haft sin sidste arbejdsdag i Randers. Topchefen gennem 28 år står til rådighed frem til sin fratræden i april, har slagteriet tidligere oplyst.

Direktørskiftet har været offentligt kendt siden 1. oktober. Og godt en måned senere, midt i november, tiltrådte Jais Valeur og begyndte arbejdet med at forberede sig på opgaven som CEO. Blandt andet ved at tage på »læseferie« i et sommerhus, hvor han ifølge bestyrelsesformand Erik Bredholt læste op på koncernens strategi, regnskaber og interne salgstal med videre. Siden har han rejst rundt i koncernens mange krinkelkroge for at blive bekendt med styrker og svagheder.

»Danish Crown er en veldrevet virksomhed. Der er dygtige medarbejdere, der arbejder stenhårdt, loyalt og på mange tidspunkter af døgnet, så i mine øjne er der ingen tvivl om, at Danish Crown har et stærkt fundament at bygge videre på,« udtaler Jais Valeur.

Han vil dog - ifølge Danish Crown - tage sig lidt tid endnu, før han vil stille op til interviews om sine planer for den andelsejede koncern.

I den kommende tid skal Jais Valeur blandt andet besøge en række af Danish Crown vigtigste samarbejdspartnere.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments

Det er nok de færreste, som har brugt juledagene på at tegne stald, men det var ikke desto mindre, hvad Holger Andersen og sønnerne Per og Dan gjorde i 2013.

Igennem en længere årrække havde de ventet på, at mælkeproduktionen blev givet fri af kvoterne, og at lejligheden skulle benyttes til at bygge en ny kostald.

»Vi havde aldrig konkret snakket om, hvordan stalden skulle være, men i julen 2013 skulle der ske noget. Far og Dan gik ind i hver sin stue, og jeg tog hjem. Og så tegnede vi tre skitser, som blev lagt frem på køkkenbordet,« husker Per Richard Andersen.

Trods tre forskellige kuglepenne var de tre forslag forbløffende ens. Malkestald frem for malkerobotter, halmkummer frem for sandsenge og en malkestald med god kapacitet for at nævne nogle detaljer, de to generationer var enige om.

»Vi foretrækker afprøvede løsninger, som er til gavn for både os og køerne,« pointerer Holger Andersen med hentydning til malkestalden, som med 32 pladser har god kapacitet til de 220 køer, som stalden skal rumme med tiden.

»Vi har ikke lyst til at bruge mange timer i malkestalden hver dag, og køerne skal helst ikke vente for længe på at blive malket. Det talte for at bygge en malkestald med god kapacitet,« uddyber han. Det tager i øjeblikket halvanden time for én person at malke de 150 køer inklusiv vask.

For at sikre et jævnt flow og mulighed for at differentiere fodringen er malkestalden tilmed udstyret med kraftfodertildeling.

Trods skitserne blev der dog også plads til spontane ændringer undervejs i byggeprocessen. Det er boksen ved siden af returgangen fra malkestalden et bevis på.

»Vi skal bruge den til at indrette en afdeling til klovbeskæring. Det var en fornuftig måde at bruge et ellers tomt hjørne på, og det er let at sortere køer fra, når de alligevel forlader malkestalden,« fortæller Per Andersen.

Peter W. Mogensen
Yes

Seneste videoer

Se alle

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

Anette Gade har været minkavler siden 2002. Og dét uden røde tal på bundlinjen et eneste af de tretten år.

Selv i de magre år, 2003 og 2009, hvor prisen på minkskind dykkede til 187 og 203 kr., havde hun overskud på bundlinjen.

På farmen i Naur ved Holstebro har Anette og hendes mand, Martin, 6.300 minktæver. De producerer cirka 33.000 skind om året.

Hun startede med 2.200 tæver. Udvidelsen til 6.300 tæver er sket uden at tage lån takket være flere år med gode skindpriser.

Spørger man Anette Gade, hvorfor både hun og de andre danske minkavlere har haft så god økonomi, svarer hun med et enkelt ord: »Kvalitet.«

»Når danske skind igen og igen sælges til de højeste priser på auktionerne, så er det på grund af deres kvalitet,” siger Anette Gade.

Den gode kvalitet, mener hun, skyldes blandt andet avlernes samarbejde og store erfaringsudveksling, adgang til godt foder og en salgsstatistik, hvor avlerne ned til mindste detalje kan se, hvilken vej kvaliteten af deres skind er på vej hen.

»Efter hver auktion får jeg en statistik over alle solgte skind. Der kan jeg se prisen og kvaliteten på hvert eneste af mine og andre avleres skind. Jeg bruger nok mellem syv og otte dage om året på at studerede salgsstatistikkerne for bagefter at rette mit avlsarbejde ind, så jeg producerer de skind, køberne betaler mest for.«

Som en anden forklaring peger hun på, at Kopenhagen Furs adm. direktør, Torben Nielsen, allerede i 1990’erne (jeg tjekker også lige med KF) begyndte at interessere sig for Kina, der i mange år har været det klart største marked for danske minkskind.

»Derudover oplever jeg, at både foreningen, bestyrelsen og auktionshuset i Glostrup er til for os. Der er meget kort vej til toppen. Jeg kommer i auktionshuset to eller tre gange om året, og hvis jeg har ris eller ros, går jeg bare hen og snakker med en af de ansatte. Man føler sig aldrig som en fremmed. Det giver en fællesskabsfølelse, som er stærk,« siger Anette Gade.

Og som en afsluttende forklaring på dansk minkavls succes kredser hun endnu en gang om ordet kvalitet:

»Nogle gange kan en dårlig renhed i skindet betyde en forskel i skindpris på måske 30 til 40 kr. Det lyder måske ikke af så meget, men når man som jeg producerer 33.000 skind, er det altafgørende for, om økonomien bliver god eller dårlig,« siger Anette Gade.

»Derfor arbejder jeg konstant på at øge kvaliteten.«

Einar Bo Thomsen
Yes

Gade minkfarm

  • 6.300 tæver
  • Skind pr. år: 33.000
  • Typer: Brun, hvid, palomino, pearl og silver
  • 250 hektar bortforpagtet
  • Ansatte: 3

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

På generalforsamlingen i LandboThy udtrykte afgående bestyrelsesformand Morten Yde bekymring over et presset erhverv med fremhævelse af bl.a. den omfattende mediestorm, nødlidende bedrifter og lave afregningspriser. Men han opfordrede samtidig alle landmænd til at huske på, hvorfor de valgte netop dette erhverv.

»Min opfordring er, at I tager en timeout og tømmer hovedet for økonomi, nøgletal, bankmøder osv. Inddrag familien og få livskvaliteten og de bløde værdier i fokus. Hold fokus på de lyspunkter, der trods alt er i horisonten, men frem for alt husk hvad der er vigtigst i hverdagen«. Formanden berettede desuden om et solidt resultat for foreningen, der er i stabil drift og gearet til fremtiden. En fremtid med endnu en minister, der vil erhvervet.

Et punkt, der også fyldte på generalforsamlingen, var, at formand Morten Yde stopper efter 11 år i bestyrelsen. Der var mange rosende ord til den afgående formand for en altid konstruktiv dialog, initiativ og et godt samarbejde.

Næstformand Leif Gravesen, der via sin tidligere post som formand i Planter & Miljø har siddet i bestyrelsen siden 2005, blev valgt direkte til bestyrelsen denne gang.

Ud af bestyrelsen træder også Jacob Sejersbøl og Kristoffer Kappel, og ind træder Mette Iversen på genvalg og nyvalgte Preben Nielsen.

Aftenens gæstetaler, Torsten Schack Pedersen, MF (V), takkede også formanden for samarbejdet og havde desuden fokus på den seneste tid på Christiansborg.

»Den kampplads, I har set den seneste tid, vil fortsætte. Derfor er det vigtigt, at vi får fakta og input ude fra virkeligheden på bordet. Kampen skal tages, og så håber jeg, at de gode argumenter og fakta sejrer,« afsluttede han en vellykket generalforsamling.

Landbrugsavisen.dk
Yes
  • LandboThy
  • 662 aktive medlemmer - 261 interesse-medlemmer
  • Yder også rådgivning til medlemmer af Mors-Thy Familielandbrug
  • Har til huse i Videncenter Thy-Mors, Thisted, hvor Dyrlægegruppen Thy, LE34, indkøbsforeningen Agro Nord og en række andre mindre virksomheder også har adresse.

 

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

Her i Vestjylland holder vi de aftaler, vi indgår«.

Så kontant lyder kommentaren fra Niels Jørgen Madsen, Sommersgaard, om den retssag, som Landbrug & Fødevarers advokat, Håkun Djurhuus, onsdag fremlagde ved Vestre Landsret på vegne af Sommersgaard.

Niels Jørgen Madsen er en af hovedpersonerne i den principielle sag, der handler om retten til at omlægge 10 hektar i et Natura 2000-område fra græs til græs. Det er tilladt i fredningsbestemmelser fra 2004, men i 2014 træffer Natur- og Miljøklagenævnet en anden afgørelse, der går i modsat retning. Værnengene ved Ringkøbing Fjord ligger i et Natura 2000-område og i forlængelse af Tipperne, som er fuglereservat.

»Det er egnens DNA, man angriber med afgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet,« konstaterer Niels Jørgen Madsen.

Onsdag havde han taget turen til Landsretten i Viborg sammen med formanden for Sydvestjysk Landboforening, Claus Christensen, og godt andre 40 landmænd fra hjemegnen, som er medlemmer af et af de tre selskaber, som har dyr gående på Værnengene.

Arealet har været omfattet af en række frivillige naturbeskyttelsesaftaler siden 1991, og i 2012 godkendte kommunen en omlægning fra græs til græs. Den godkendelse blev imidlertid ophævet af Natur- og Miljøankenævnet 2013, og i 2014 traf nævnet en central afgørelse om, at arealet er omfattet af § 3, og at omlægning kræver en dispensation.

»Vi har været nødt til at tage den her sag videre, fordi den er helt principiel set med vores øjne. Man efterlyser frivillige naturtiltag, men der er ikke megen frivillighed i den her sag. Samtidig mener vi ikke, at det går ud over naturkvaliteten overhovedet, at landmændene får lov at lægge de her græsmarker om, der vil fortsat være en meget høj naturkvalitet,« siger Claus Christensen.

 

Landbrugsavisen.dk
Yes

Sagen kort:

  • Sagen om Værnengene handler om retten til at omlægge 10 hektar i et Natura 2000-område fra græs til græs og er en vigtig principiel sag for Landbrug & Fødevarer.

Bliv skilt i en fart og slip for skat

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

Mange landmænd er konkurstruede og bør derfor se på, hvordan de kan sikre familien bedst muligt, hvis det ender med salg af ejendommen. Ifølge Marina de Paoli, chefjurist hos Centrovice, kan skilsmisse paradoksalt nok være med til at stille familien bedre efterfølgende.

»Ægtefæller hæfter generelt ikke for hinandens gæld. Der er kun en kreditor, der kan få snablen ned i ægtefællens lomme, og det er Skat,« siger hun.

Hvis Skat ikke har kunnet inddrive pengene, kan de kræve beløbet betalt af ægtefællen. Det gælder, uanset om man har sær- eller fælleseje. Skat kan komme efter ægtefællen fra start til slut af ægteskabet, men ikke før og efter. Så hvis man bliver skilt i tide – det vil sige inden salg eller konkursen - hæfter ægtefællen ikke for den skattegæld, der eventuelt opstår, hvis man ikke selv kan betale. Dermed kan der være flere penge til familien, hvis parret bliver skilt.

»For nogen kan det være vigtigt at blive skilt i en voldsom fart. Hvis Skat først har fremsat kravet over for den anden ægtefælle, klapper fælden,« siger hun. Tidligere skulle man være separeret et halvt år for at blive skilt.

»Nu kan man sætte sig og logge ind med Nem ID og blive skilt med det samme. Det er blevet ekstremt meget nemmere,« siger hun.

Skulle man efterfølgende ønske at gifte sig igen, er det ikke noget problem.

»Det kan man godt. Hæftelsen vågner ikke op igen,« siger Marina de Paoli.

Frederik Thalbitzer
Yes
  • Ægtefæller hæfter generelt ikke for hinandens gæld
  • Skat kan dog komme efter ægtefællen 
  • Man kan blive skilt lynhurtigt med NemID hjemme ved computeren

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

Svineproducenter skal omstille sig. Den vej, svineproducenter hidtil har gået, giver ikke længere god økonomi.

Derfor skal vi svineproducenter sammen med slagterierne finde nye måder at producere og sælge svinekød på.

»Jeg ser et kæmpe potentiale i fremtidens fødevareproduktionen, men det kræver, at vi lytter til forbrugerne på en anden måde end hidtil,« fortæller Henrik Kildegaard.

Når han ser den fremtidige forbruger, ser han et menneske, der vægter kvalitet, sundhed og bæredygtighed omkring de produkter, man køber.

Og det er den slags forbrugere, der vil komme flere af i byerne i først og fremmest Europa og USA.

»Det er en trend i stor fremgang,« mener han.

For at kunne imødekomme deres krav er det nødvendigt, at produktionen bliver tænkt anderledes. Det kræver noget af både svineproducenter og af slagterier.

Han mener, det er paradoksalt, at vi ikke har en større forædlingsgrad i primærproduktionen, end tilfældet er.

Dansk industris svar på høje omkostninger har de sidste 20-25 år været at øge forædlingsgraden, så prisen ikke længere var den eneste salgsparameter.

»I den periode levede vi i stedet af prisstigninger på jorden. Det svier til os nu,« mener han.

Råber op

Nu råber Henrik Kildegaard op, for han mener ikke, svineproduktionen kan fortsætte i det nuværende spor.

Han mener, at fremtiden er for både store og små svineproducenter. Vi skal satse på specialproduktioner, der kan bære en højere pris end bulkvarer.

»Man kan godt levere et specialprodukt, selvom man har 10.000 stipladser,« siger han.

Han kan godt forestille sig, at tre ud af fire slagtesvin produceres under en form for specialproduktion om 10 år.

Et specialprodukt kan nemlig godt bære, at producenten får tre til fem kr. mere pr. kg. Og den merpris vil gøre en kæmpeforskel for producenten.

Henrik Kildegaard kritiserer ikke Danish Crown. Han mener, slagteriet har gjort det godt, når det drejer sig om slagtning og forædling.

Men der skal langt mere af samme skuffe til for at skabe en god økonomi hos primærproducenterne, som har været hårdt trængt i lang tid.

»Vi primærproducenter har tænkt for meget på mængde og pris,« erkender han og forestiller sig differentiering på råvaren, så smag, velfærd, antibiotikafrihed og bæredygtighed samt den gode historie bliver det, der skal sælge svinekødet.

Han er klar over, at en af de største barrierer nok er svineproducenters vanetænkning.

»Vi er jo sovset ind i vaner men skal indstille os på at producere mere på forbrugernes vilkår,« lyder det fra Henrik Kildegaard.

Morten Thomsen
Yes

Nicher skal udgøre en større del

  • Danske svineproducenter har forsømt at differentiere sig og udvikle råvaren
  • Derfor er mange klemt på prisen og har dårlig økonomi
  • Større differentiering vil betyde højere pris, men ikke tilsvarende højere omkostninger
  • De store slagterier kan håndtere specialprodukter og er gearede til at sælge og markedsføre nye produkter

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

På Thise Mejeri er man godt tilfreds, når der bliver kigget på regnskabet for sidste år. Resultatet er nemlig på 29,5 mio. kr. Det er væsentligt bedre end de udmeldte forventninger på 20 mio. kr. og forrige års resultat på 21,5 mio. kr.

Mejeriets indtjening udtrykt i øre pr. kg mælk for 2015 blev på 378 øre pr. kg standardmælk mod et resultat på 377 øre pr kg i 2014. Denne indtjening sikrede mejeriet konkurrencedygtighed mht. mælkeprisudbetaling til andelshaverne. Samtidig steg egenkapitalen fra 68,6 mio. kr. i 2014 til i alt 87,7 mio. kr. i 2015.

Mejeriet oplyser, at den gode indtjening skyldes et samspil af gode markedsprisvilkår, en øget forædlingsgrad og effektivisering i produktion.

Forventning til fremtiden

Mejeriet har også positive forventninger til 2016. De positive forventninger bygger på, at mejeriet gennem årelange partnerskaber forventer en fortsat udvikling i salg og aktivitet på hjemmemarkedet. Mejeriets eksportsalg til de nære vesteuropæiske eksportmarkeder forventes også at stige i værdi.

Ledelsen forventer, at Thise Mejeri med indgangen til 2016 igen har sikret sig det nødvendige mælkeråvaregrundlag fra egne andelshavere. Faktisk forventer man klart større mælkemængder fra eksisterende andelshavere i løbet af 2016. Ikke mindst fordi mejeriet fik tilknyttet yderligere fem nye andelshavere med indgangen til 2016.

Aage J. Iversen
Yes

Thise i 2015-tal

  • Økologisk mælk: 99 mio kg (94 i 2014)
  • Resultat: 29.5 mio kr (21.4 i 2014)
  • Indtjening: 378 øre pr kg (377 i 2014)

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

I sidste uge valgte Kolding Herreds Landbrugsforening (KHL) en ny formand. Han hedder Hans Damgaard, er svineproducent i Hejls, og har været næstformand i foreningen det seneste år. Med tre små døtre derhjemme lå det ikke i kortene, at han skulle kaste sig ind i foreningsarbejdet, da han for to år siden blev spurgt, om han havde lyst til at lave noget bestyrelsesarbejde i landbrugsforeningen.

»Jeg er kun 36 år og min yngste er lige fyldt tre år, men man får jo ikke altid lov at skrive hele manuskriptet selv,« konstaterer han.

Hans Damgaard har endnu ikke helt fornemmelse for, hvor meget tid, posten kræver, men glæder sig blandt andet til samarbejdet med de andre landboforeninger. Han er fjerde generation i familien med bestyrelseposter i landbruget, hans far Jørgen sidder i Danish Agros bestyrelse.

»Jeg er opdraget til, at man skal hvis man har muligheden og evnerne, forklarer han.

Landbrugsavisen.dk
Yes