Foto: ArkivfotoMetaller som zink og kobber udgør en større risiko end tetracykliner i forhold til at sprede antibiotika resistens i jordmiljøet. Det viser et nyt ph d. projekt fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.
At zink kan forårsage resistens er velkendt, men ifølge forskerne bag projektet, viser det sig nu, at metaller - i endnu højere grad end antibiotika - kan forårsage spredning af bakterier, der er antibiotikaresistente.
”Vores forskning viser, at selv realistiske koncentrationer af kobber og zink i jordmiljøet kan forårsager spredning af tetracyklinresistens, mens det ikke er tilfældet for tetracykliner. Det er fordi, at antibiotika nedbrydes eller inaktiveres i jordmiljøet, mens metaller som kobber og zink forbliver biologisk tilgængelige,” siger lektor i mikrobiologi Kristian Koefoed Brandt.
Forskningen handler altså ikke om bakteriespredning i staldene, men i jordmiljøet.
Ifølge Kristian Koefoed Brandt udgør spredning af antibiotikaresistente bakterier i miljøet en øget risiko for, at antibiotikaresistens kan overføres til de bakterier, der gør os syge, og han efterlyser derfor et øget fokus på, hvordan metaller påvirker antibiotikaresistens.
Forholdene i Danmark er ikke oppe på de niveauer, som forskerne har brugt til forsøget, men marker, hvor indholdet er særlig højt, kan forekomme. Problemet findes i højere grad i lande, hvor der i modsætning til Danmark i udstrakt grad anvendes kobberbaserede sprøjtemidler.
Kristian Koefoed Brandt siger til Landbrugsavisen.dk, at det er et internationalt studie, men forholdene er set i Danmark.
”Det er rigtigt, at det er de færreste danske marker, der har det indhold af kobber og zink, som vi anvendte i studiet, men det kan forekomme især på jorder, der er særligt metalbelastede på grund af fortidens synder,” siger han.
Projektet er offentliggjort i en artikel i det internationale tidsskrift Environmental Science & Technology. Forskerne peger på, at problemet med zink og kobbers evne til at skabe antibiotikaresistens bliver forstærket når de anvendes samtidig med antibiotika.
Stadig bedste alternativ
Sektorchef hos Seges Svineproduktion, Christian Fink Hansen, mener, at forskningen kun viser en del af det store billede.
”Jeg ved ikke noget om jord, men jeg ved noget om grise og resistens, og jeg mener, at jo længere man er fra mennesker, jo bedre er det. Og der er længere fra jorden til mennesker end fra kødet til mennesker. Derfor mener jeg stadig, at zink er det bedste alternativ, vi har," siger han til Landbrugsavisen.dk
”Men det, studiet viser, er ikke ulogisk, idet antibiotikaen er nedbrudt, når gyllen bliver spredt på marken,” siger han.
Brug for lang overgang
Christian Fink Hansen regner med, at et forbud mod zink bliver en realitet.
”Det er vi indstillet på,” siger han, men påpeger at det er nødvendigt med en lang overgangsperiode.
”Vi har som bekendt ikke noget alternativ i dag, og med et forbud skal vi arbejde med en række alternativer. Løsningen bliver en kombination af alternativer. Hvert alternativ skal testes individuelt og derfor er det en proces, der tager tid. Otte til 10 år er realistisk,” mener han.
Faktaboks
Projektet undersøgte, hvordan henholdsvis kobber, zink og tetracyklin selekterer tetracyklinresistente bakterier i jorden.
Undersøgelserne blev foretaget i kontrollerede forsøg, hvor jord blev tilført enten kobber, zink eller tetracyklin.
Tetracyklinresistensen steg betydeligt i jord, der indeholdte kobber (≥365 mg kg-1) og zink (≥264 mg kg-1), men ikke i jord tilsat ekstremt høje niveauer af tetracyklin (op til 100 mg kg-1).
Forsøgene underbygger også, at metaller forblev biotilgængelige, mens tetracyklin kun var forbigående biotilgængeligt.Forskningsresultaterne er offentliggjort i det internationale forskningstidsskrift Environmental Science & Technology.
Projektet er gennemført af ph d. studerende Jianxiao Song i samarbejde med Christopher Rensing, Peter E. Holm, Marko Virta og Kristian Koefoed Brandt.
Kommentarer