Ny prisjustering: Smågrise i Tyskland stiger igen

For tredje uge i træk er der plusser for afregningen af smågrise på det tyske marked og mere er på vej.

Langsomt men sikkert flytter den store tyske notering for smågrise, Nord-West, sig i den rigtige retning for soholderne.

På tre uger er der kommer tre stigninger, men stigningerne er med en euro pr. uge fortsat i den lave ende.

Seneste notering lyder nu på 31 euro, men der en kraftige stigning på vej i næste uge.

Den tyske VEZG-smågrisenotering, der er forskudt af Nord-West-noteringen, indikerer, at Nord-West-noteringen formentlig stiger 1,5 euro til 32,50 euro svarende til 279 kr. inkl. vægregulering i næste uge.

»Det sæsonmæssige opsving på smågrisemarkedet fortsætter. Efterspørgslen stiger, og alle partier kan sælges uden større problemer. Som resultat stiger næsten alle europæiske smågrisenoteringer. Udviklingen på det tyske slagtesvinemarked, hvor noteringen mod forventning ikke er steget de seneste uger, virker imidlertid som bremseklods. Ikke desto mindre forventer tyske markedsinteressenter, at opturen på smågrisemarkedet fortsætter i de kommende uger«, analyserer Danske Svineproducenter markedssituationen på det tyske marked.

Der ventes på slagtesvinemarkedet et faldende udbud, og en efterspørgsel, der vil stige igen i de kommende uger.

»Derfor er der potentiale til prisstigninger på slagtesvinemarkedet i den nærmeste fremtid. Det ville ikke være usædvanligt, at slagtesvinenoteringerne stiger på denne årstid. Imidlertid plejer noteringerne også at falde, så snart julehandlen er afviklet«, lyder det fra producentforeningen.

På det kinesiske kødmarked ses for tiden meget store forskelle geografisk. I nord er prisen cirka 11,7 kr., mens de sydlige provinser, der har underskud af grise, oplevet priser på 26,45 kr. pr kg.

Det er transportrestriktioner på grund af afrikansk svinepest, som gør, at Kinas importbehov stiger i de sydlige del af landet. Det kan også få positiv indflydelse på de europæiske svinenoteringer.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle