Opsang: Adfærd på sociale medier ændrer syn på landbruget

Der er mange fordomme om landbruget. Men hvad skal man gøre for at ændre de her fordomme? Det gav foredragsholder Christina Tønnesen et svar på på svinekongressen.

"Det man siger, er man selv"

Det hedder et af de 60 foredrag, der er på svinekongressen i Herning. I stedet for at handle om halekupering, kastration og polte - så handler det om branding.

Hvordan brander man landbruget og svinesektoren, så samtalerne ikke kun går på MRSA, tetracyklin og dyrevelfærd? Det prøvede managing partner i reklamefirmaet Mensch, Christina Tønnesen at svare på.

"Jeg er ked af at sige det, men det er jeres problem. I er dem, der er i stand til at fortælle, hvem i er. Forbrugerne kommer ikke til at føle, at det bliver deres problem, at der er så mange fordomme om landbruget," siger Christina Tønnesen.

Det handler om at skabe et  mere sympatisk billede af sit erhverv. Og man får ikke sympati af at klynke, siger Christina Tønnesen. Hvis man viser overskud under pres, så er det lettere at få sympati.

Sociale medier har kræfter

De sociale medier bliver brugt til at dele, skrive og kommentere. På de sociale medier skal man være opmærksom på, at selvom man er en privatperson, så repræsenterer man stadig erhvervet, fortæller Christina Tønnesen.

"Ligemeget hvad i skriver på de sociale medier, så påvirker jeres egen og jeres medarbejders adfærd på sociale medier jeres erhverv," siger Christina Tønnesen.

Hun fortæller, at hvis man skal ændre noget, som for eksempel en fordom, så skal man nævne det hver 14. dag i 12 til 18 måneder.

"Der er kun jer til at fortælle den gode fortælling. I skal ændre jeres måde at kommunikere på. Bliv ved og bliv ved. Bliv ved i rigtig lang tid. Det er jer, der bærer det," siger Christina Tønnesen.

Hun slutter foredraget af med sætningen:

"Det man siger, er man selv."

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle