Par har opdræt med kælegrise
Et dansk par i Hobro har 22 kælegrise, som de opdrætter en gang imellem. I fremtiden håber de på at leve af deres hobby.

På sin landeejendom lidt uden for Hobro har dyrepasser Maria Pedersen og manden Niels i alt 22 kælegrise. Det skriver BT.

"Vi har... den sjældne og stambogsførte kunekune-gris, som vi får et par kuld af om året. Så har vi den meget sjældne og udrydningstruede Kinesiske Meishan gris, som vi laver et enkelt kuld af om året og som vi er eneste opdrætter af i Skandinavien. Og ja, så har vi lidt minigrise, som vi får nogle få kuld af årligt," oplyser Maria Inga-Lill Buus Pedersen.

Ifølge kælegrisopdrætteren er svineproducenternes bekymring for sygdomme, som følge af den stigende interesse for kælegrise, helt unødig. Hun siger, at de kommende griseejere altid får detaljeret forklaring om Fødevarestyrelsens bekendtgørelse om kælegrise og reglerne for grisehold. Hun understreger, at risikoen for sygdomme ikke handler om selve grisen, men om de forhold, man holder gris under.

»Hvis Fødevarestyrelsen har lavet en bekendtgørelse for hold af kælegrise, så er det jo, fordi de har vurderet, at det ikke er forbundet med risici at holde dem,« siger Maria Pedersen til avisen.

Parret holder i ny og næ åbent hus for interesserede, og ifølge Maria Pedersen er der det seneste par år dukket flere hundrede mennesker op til arrangementerne. Hun mener, at populariteten for kælegrise er steget i takt med fokus på økologi og dyrevelfærd og på grisens intelligens.

Politiet på anderledes opgave: Kælegris på afvejeSvin Mandag 12. oktober 2015 · 13:32

De ønsker desuden at lave en æbleplantage og have produktion af økologisk foder.

Svineproducent Peter Sommer Jensen i Værum ved Randers og formand for svinerådgivningen i LMO har tidligere advaret mod tendensen.

Kælegrise, der eksempelvis bliver fodret med madrester, kan nemlig let blive smittet med svinepest og mund- og klovsyge. Sker det, kan det få store konsekvenser for svineproducenterne.

"Bare én gris, som får det, vil øjeblikkeligt lukke eksportmarkederne. Så man spiller hasard med den danske svineproduktion og vores levebrød," har Peter Sommer Jensen tidligere sagt til DR Østjylland.

Rettet tirsdag 21. februar kl. 22.15: Vi skrev tidligere i artiklen, at parret ønskede at leve af opdræt mv., men det afviser parret, at de vil kunne komme til. Se deres kommentar nedenunder i kommentarfeltet.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle

PLUS seneste sponseret S (1) off 1