Rådgiver: Sådan skal du ændre på foderet ved antibiotikafri produktion
Fokus: Antibiotikafriproduktion har i øjeblikket meget stor bevå­genhed både i offentligheden og blandt svineproducenter.

Af Henning Bang, svinerådgiver, AgriNord

Svineproducenterne har stor bevågenhed på antibiotikafri produktion, fordi der ved DC er mulighed for en merpris på to kr. pr. kg slagtevægt (tillægget er nedsat til 1,5 kr. pr. kg fra maj 2017, red). Produktionsformen er endnu forbeholdt de få, men kan formentlig blive en lukrativ niche for en større del af dansk  svineproduktion.

Da det indtil videre kun er UK-godkendte besætninger, der kommer i betragtning til antibiotikafri produktion, er man vant til at undvære svinefedt og blodprodukter i foderet. Ved antibiotikafri produktion skal man desværre også undvære en af de bedste proteinkilder til de mindste grise nemlig fiskemel.

Søer og slagtesvin kan fodres uændret

Erfaringen er ikke overraskende, at foderændringer stort set begrænser sig til klimagrisene, mens søer og slagtesvin kan fodres uændret.

Dog er det med de nye protein og aminosyrenormer til diegivende søer ekstra vigtigt at have styr på overgangsfodring af søerne omkring faring for at nedbringe proteinindholdet, så spædgrisediarreer minimeres.

For helt at undgå risikoen kunne man fristes til at fortsætte på det gamle normsæt, men store stærke grise ved fravænning er særlig vigtigt ved denne produktionsform, og mere protein til søerne giver altså mere mælk og større grise.

Ændringer for klimagrise

Hvad kan man så gøre i fodersammensætningen for at minimere antallet af behandlingskrævende klimagrise?

Den proteinandel, der kom fra fiskemel, skal nødvendigvis erstattes, det kan gøres med en del af sojaproteinkon- centratet HP-300 og tre dele kartoffelprotein.

Det tiltag, der er mest effektivt mod diarreer, er dog at sænke proteinniveauet. Jeg vil derfor ikke tøve med at optimere blandingerne efter skånenormen altså 10,0 gram lysin pr. FEsv i hele smågriseperioden, da produktionsforringelsen herved er minimal i forhold til gevinsten på diarrefrekvensen.

Hjemmeblandere har mulighed for at  justere proteinindholdet ned, hvis der er optræk til diarre. Det kræver dog selvjustits, så man husker at få sammensætningen justeret tilbage, når faren er ovre, ellers bliver produktionstabet stort.

Dagbog fra Polen: Poldanor producerer 1.300 OUA-grise om ugen - her er strategien i stalden Svin 9. marts · 11:17

I startfoderet bør der ikke spares på mælkeprodukter. De er letfordøjelige, smager godt og hjælper især de mind- ste grise. Efterspørg produkter med et højt indhold af laktose, det hæver foderoptagelsen. Der bør tildeles elektrolytopløsning i langtrug de første to døgn efter fravænning.

På kornsiden bør der prioriteres brug af byg og havre således, at de to kornarter tilsammen udgør mindst halvde- len af kornet. I forhold til diarreer er det også en fordel med et moderat energiindhold f.eks 110 FEsv/hkg i startfoderet og 106 -108 FEsv/hkg i det øvrige smågrisefoder.

Det er vigtigt at undgå bratte foderskift, og grisene bør afvænnes Vet zink i god tid inden skiftet til 9-15 kg blan- dingen påbegyndes. I praksis kan man med fordel bruge startblandingen i længere tid, end man ville gøre ved normal produktion. Tillægget ved at undgå behandling dækker så rigeligt merudgiften til to til tre FEsv ekstra af startfoderet.

Spar på sojaskråen 9-15 kg blandingen. Hvor meget sojaskrå grisene kan tåle i den blanding er meget besæt- ningsafhængigt, men som udgangspunkt vil jeg ikke gå over 10 pct. ved antibiotikafri produktion.

Organiske  syrer  har  enstabiliserende virkning, og her vil jeg vælge benzoesyre, som godt nok er den dyreste
syre, men den har en rigtig god virkning mod diarreer. Der skal anvendes 0,5 pct. eller mere i foderet. Tilsætning afprobiotika eksempelvis Miya Gold er også værd at overveje.

Sidstnævnte koster ca. fem kr. pr. produceret smågris. Det vil sige, at hvis du hindrer én behandling pr. 35 grise, så er produktet betalt.

Sådan er det med alle tiltag i denne produktionsform. Har de en virkning, der modvirker behandlingskrævende diarre, kan det sandsynligvis betale sig, da én behandling betyder et tabt tillæg på 170 kr.

I udlandet eksperimenteres med batchfermentering af korn for at undgå diarre. Kornet hældes i 70 grader varmt vand. Når temperaturen er faldet til 40 grader tilsættes podekultur. Kornet fermenteres 24 timer og forbruges.
Effekten har vist sig over al forventning, og VSP forventes også at efterprøve metoden herhjemme.

Uens grise

Det skal understreges, at fodersammensætningen kun er en mindre del af de tiltag, der er nødvendige for at opnå en høj andel af ubehandlede grise.

Grundig vask og udtørring, mere tid til opsyn og sortering er også nødvendigt ligesom øget brug af vacciner, og man må også indstille sig på meget mere uens grise!

Artiklen er bragt første gang i magasinet Svin, august 2016.

Faktaboks

Konsulentens anbefalinger:

  • Alt smågrisefoderet bør optimeres efter skånenormen med lavt proteinindhold.
  • Anvend stor andel af byg og havre. De to kornarter bør udgøre halvdelen af kornindholdet i smågrisefoderet.
  • Grisene bør fortsætte nogle dage på startfoderet efter, at brug af vet. zink er ophørt. Undgå bratte foderskift.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle