Rabobank forventer pres på svineprisen i 2017

Hen over sommeren har stor kinesisk appetit på svinekød fået prisen til at gå i vejret, men nu kommer storbanken Rabobank med en analyse, hvor de sænker forventningerne til udviklingen.

Banken forventer, at de europæiske svinepriser stabiliserer sig på det nuværende, høje niveau. Men når vi kommer ind i 2017 forventer Rabobank en "svag" udvikling.

Ifølge Rabobanks analytiker Albert Vernooij stabiliseres den globale handel stabiliseres, mens de store svinekødsproducerende lande udvider produktionen.

"Men udsigterne for 2017 er svage med stigende konkurrence fra Asien, mens det svækkede britiske pund presser indtægterne fra dette, vigtige, lokale marked," skriver Rabobank.

"Udvidelserne i bestanden bliver nødt til at stoppe eller falde for at understøtte priserne," skriver Rabobank.

Kina er - og forbliver - en vigtig aftager på det globale marked, skriver Rabobank. Men de amerikanske svineproducenter - som kraftigt udvider svinebestanden i øjeblikket - vil æde af markedet.

"Eksporten til Kina driver - og vil fortsætter med at drive - de globale svinepriser i 2017, hvor EU vil tabe eksportandele til deres amerikanske konkurrenter," skriver Rabobank i deres rapport "Pork Quarterly Q4 2016".

Agrocom uenig

Rabobanks pessimistiske syn på 2017 deles ikke af Palle Jacobsen, Agrocom. 

Han mener ikke, at det får den store betydning, at pundet falder i værdi. Den britiske pund har tidligere været faldet til lavere niveauer, uden at det har ført til drastiske prisfald på svinekødet. Priserne i Storbritannien stiger derimod.

Omvendt ser det ud til, at dollarens værdi stiger.

"Hvis dollaren går afgørende i vejret igen, som det ser ud på, at den begynder på nu, så er det dét, der betyder allermest," vurderer Palle Jacobsen.

Samtidig lægger amerikansk brug af væksthormon en dæmper på afsætningen til Kina, trods de lave amerikanske priser på svinekødet, siger han.

Samtidig er den europæiske svineproduktion faldet, hvilket giver mindre overskud af kød til eksportmarkederne.

"Jeg er enig i, at priserne skal lidt ned, men jeg ser bestemt mulighed for mindst lige store priser som i år næste sommer, og måske endda højere."

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle