Rusland øger importen af svinekød

Brasilien står for en stor del af eksporten af svinekød til Rusland.

Brasilien har sat sig tungt på det svinekød, som Rusland importerer.

Trods nybyggeri af store svineanlæg for at øge selvforsyningsgraden så er den russiske import af svinekød gået kraftigt i vejret i 1. kvartal af 2016. Ifølge tal fra det russiske institut for landbrugsstudier svarer importen på 39.000 tons svinekød til en stigning på 42,5 procent i forhold til samme periode sidste år. Det rapporterer Globalmeatnews.

Det importerede svinekød har i langt de fleste tilfælde brasiliansk oprindelse.

I januar og februar var 92 procent af det importede kød fra Brasilien.

I 2015 importerede Rusland 297.000 tons svinekød. Heraf var 76 procent fra Brasilien, og Ukraine stod for en stor del af den resterende import. Men importen fra Ukraine er stoppet i år som følge af en fødevareembargo. Det bevirker, at den brasilianske import af svinekød stiger.

Der er ikke forventninger om, at Ruslands import af svinekød stiger på den lange bane.

»Den stigende import er formentlig en midlertidig trend, eftersom det russiske marked oplever et faldende forbrug af svinekød og et betydeligt antal nye projekter inden for svineproduktion. Det kan blive en reel trussel mod overforsyning af svinekød i Rusland, og det kan ske inden for to til tre år,« vurderer Eugene Garden, russisk landbrugsanalytiker

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle