Sådan får du den bedste økonomi i smågrisestalden

Mange smågrisestalde dri­ves uøkonomisk på grund af for høj belægning og lav kvalitet af fravænningsgrise. Driften skal afpasses den økonomiske virkelighed.

Af Preben Høj, svinerådgiver, LandboNord Svinerådgivning

Smågrisestaldene skal i dagens Danmark stå model til meget.

Søerne fravænner fle­re og flere grise, som naturligt nok bliver mindre og mindre. Smågrisestaldenes størrelse er ikke sådan at ændre på hverken med større eller flere sektioner. Finansiering af staldbyggeri ligger tungt i de fleste pengeinstitutter.

Hvad gør man så? Løsningen for de fleste har været:

  • Overbelægning. 
  • Flytning af grisene frem og til­bage mellem holdene. 
  • Anvendelse af ’babystalde’. 
  • Brug af dyrt foder for at holde produktionsresultaterne og salgs­vægten. 

Den høje belægning har ofte medført, at der ud over lidt plads også bliver for få ædepladser og for lidt vandforsyning. 

Smågrisene, som bliver bela­stet under deres opvækst, er som regel ikke den bedste handelsva­re. Flytninger, ofte baglæns rent sundhedsmæssigt, giver grise, som ikke har ydet det optimale under deres opvækst. Dette har betydning for den slagtesvinepro­duktion, som skal opfostre dem frem til slagtning. Det giver rela­tivt mere vrøvl med smågriseaf­tageren (som for nogens vedkom­mende også er sælgeren…). 

Hele denne situation bærer ofte præg af, at det er en glidende udvikling, som er sket over flere år, og derfor ikke har været gen­stand for en nøjere vurdering. 

Dårlig økonomi i små­griseproduktionen 

Økonomien i produktionen falder ofte sammen. Dækningsbidraget fra 7-30 kg er i forvejen ikke sær­lig højt og er meget følsomt over for højere foderomkostninger, højere dødelighed og højere ar­bejdsforbrug. 

Dette taler sit tydelige sprog i mange DB-tjek opgørelser. 

Hos mange svineproducenter burde man stoppe op og gentæn­ke hele situationen. Skal man gøre endnu mere af det samme, eller skal der tænkes nyt? 

Udnyttelse af anlæg 

Når man skal vurdere de drifts­mæssige muligheder i produktio­nen, skal man tage udgangspunkt i de staldarealer, som er til rådig­hed samt anvendeligheden af dem.

Søerne fravænner flere og flere grise, som presser smågrisestaldens kapacitet i enkelte stalde, og er der andre stalde, som eventuelt kunne om­lægges til smågriseproduktion? 

Har man en mindre slagtesvi­neproduktion sammen med små­griseproduktionen, bør det over­vejes, hvor let det er at inddrage denne stald til fravænning eller alternativt til ungsvin fra f.eks. 15-30 kg. Ofte kan man nøjes med at etablere rumvarme og ændre på fodersystemet for, at en slagtesvi­nestald kan bruges til større små­grise.

Mulighederne for AI/AU på ejendomsniveau kan også overve­jes. Her ses ofte rigtig gode resul­tater fra praksis. 

Hvis der ikke er mulighed for at .nde et større staldareal, er det nødvendigt at presse grisene tæt­tere sammen eller sælge dem ved en lavere vægt end 30 kg. 

En meget brugt løsning har været salg af en del som 7 kg´s gri­se og kun beholde det antal små­grise, som der er plads til op til 30 kg. På denne måde simplifi­ceres driften af smågrisestalden, såfremt man kan finde en samar­bejdspartner, som passer ind i sy­stemet. 

I de senere år har der i marke­det udviklet sig nogle muligheder for at omsætte smågrise med en anden vægt end nøjagtig ’7 eller 30 kg’. Det giver nogle nye mulig­heder for at optimere indtjenin­gen i smågrisestalden samtidig med, at slagtesvineproducenten kan hæve sin indtjening. 

En drift med højere belægning i de første uger efter fravænning vil alt andet lige frigøre nogle kvadratmeter. Så bliver der mere plads til de største smågrise. Hvis man i forbindelse med ned­delingen af holdet sælger de ud­tagne grise i en fast rytme ved f.eks. 17 eller 22 kg, vil man sam­tidig reducere omkostninger til flytning og vask. 

En anden mulighed er at pro­ducere samtlige smågrise til f.eks. 17 kg, hvis det kun er det, som der er plads til. 
Hos smågriseproducenten er der ofte en frygt for manglende indtje­ning på staldan­lægget, men en op­timal udnyttelse af stalden med salg af nogle eller alle gri­se med en mindre vægt kan rigeligt matche udnyttel­sen af en traditionel drift af små­grisestalden. Dette ses i tabel 1. 

Indretning ved hø­jere belægning 

Ofte forudsætter en maksimal udnyttelse af anlægget en hø­jere belægning i de første uger efter fravænning. Hvis hele el­ler dele af smågrisestalden skal bruges med højere belæg­ning, skal man gøre sig følgende klart: Foderplads, drikkevands­forsyning og overdækning skal være dimensioneret til antallet af pladser! 

En typisk smågriseautomat er dimensioneret til 25 fravæn­ningsgrise på hver side, hvis der samtidig er en drikkekop i hver sti. I mange besætninger har man vænnet sig til, at der er 3.5­40 grise på hver side! 

Grisene dør ikke, hvilket i mange besætninger er endt med at blive til succeskriteriet. Men de æder og drik­ker alt for lidt til at opnå en økonomisk drift af smågrisestal­den. Derfor skal der indsættes ekstra/stør­e foderautomater og i nogle tilfælde ekstra vand.

Det kan på kort sigt være en stor ud­skrivning, men i en presset små­grisestald er der ikke noget øko­nomisk alternativ, men i en presset smågrisestald er der ikke noget økonomisk alternativ.

For mange søer el­ler for få farestier? 

Økonomisk pressede svinepro­ducenter har længe indsat godt og vel alle de søer i staldene, som det er muligt. Det voldsom­me pres på farestalden giver ofte alt for små fravænnede grise, som det er svært at tjene penge på i smågrisestalden. 

Hvis soholderen skulle købe fravænningsgrisene til smågri­sestalden i stedet for at lave dem selv, ville han sjældent accepte­re den kvalitet, han selv frem­bringer.

Antallet af søer kan være for højt til at være et økonomisk op­timum, da man ofte ser, at dæk­ningsbidraget fra de ekstra søer bruges til at betale døde smågri­se og dyrt fravænningsfoder! 

Denne artikel er bragt første gang i magasinet Svin Special, oktober 2016 

Faktaboks

3 gode råd:

  1. Tal med din aftager af smågriseTal med din smågriseaftager om hvorvidt han gerne vil have grisene ved en lavere vægt. Det kan være, han også har lyst til at hæve sin indtjening….
  2. Sundheden skal bare være i ordenSørg for, at driften i smågrisestalden er sundheds-mæssigt i orden. Ingen tilbageflytning eller sam-menblanding - kun neddeling.
  3. Indretning og drift skal hænge sammenKreativitet i planlægningen kan spare ærgrelser og være mange penge værd. Brug den tid og de res-sourcer, som er nødvendige. Staldindretning og drift skal hænge sammen.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle