SCA: Vi kan levere løsninger i presset svinemarked

Kolding-virksomheden SCA Danmark, som leverer smågrisefoder, mineraler, mælkeanlæg og andre produkter til svineproduktion, har store forventninger til januars NutriFair messe i Fredericia.

Kolding-virksomheden SCA Danmark, som leverer smågrisefoder, mineraler, mælkeanlæg og andre produkter til svineproduktion, har store forventninger til januars NutriFair messe i Fredericia.

"Vi har udvidet standarealet i forhold til tidligere år, for vi har  meget at præsentere, og vi regner med at få rigtig travlt," fortæller Vagn Lind, direktør i SCA.

Optimismen har på sin vis en beklagelig baggrund, erkender Vagn Lind:

"Danske svinebrug er under hårdt pres – noteringen er lav, blandt andet på grund af situationen i Rusland, og rammevilkårene omkring svineproduktionen og ikke mindst finansieringsmuligheder er ikke gunstige. I den situation er det helt nødvendig, at man som producent kigger indad i produktionen for at vurdere og udnytte potentialet hos sine søer og smågrise optimalt. Og i den sammenhæng mener vi, at vi har en række svar og løsninger, som rammer præcist ned i de aktuelle temaer," vurderer Vagn Lind.

Direktøren fremhæver blandt andet SCA Sofoder Koncept, som styrker de drægtige søer på flere fronter og hjælper den diegivende so med at føde og opfostre et stort kuld af raske og store grise. Herunder specielt fokus på fodringen omkring faring og opstart af mælkeproduktion.

RescuePig Cups System er et automatisk mælkeanlæg, som SCA har udviklet for blandt andet at nedbringe dødeligheden blandt pattegrisene.

Potentielt udbytte stort

Hvis der kommer op til 16-17 levendefødte grise, så er de typisk svagere og har lavere fødselsvægt end ellers. I de store kuld er kampen om mælken hård, og ikke alle får dækket deres energibehov. Samtidig kræver de mange smågrise  for mange ammesøer. Formålet med RescuePig Cups systemet er at hjælpe soen med at passe sine smågrise og samtidig give smågrisene let adgang til den nødvendige næring.

"Det er ikke tiltag, som kræver store investeringer, men det potentielle udbytte er alligevel stort," fastslår Vagn Lind.

SCA har deltaget på NutriFair siden starten, og direktøren roser specialmessen for at være målrettet og givtig:

"Den matcher vores marked og målgruppe perfekt. Vi er ikke så interesserede i traktorer og andre maskiner, og de besøgende på NutriFair er ejere, driftsledere og medarbejdere i den animalske produktion, som i vid udstrækning er beslutningstagere. De vil gerne sparre med os omkring viden og løsninger, og vi glæder os utroligt meget til den 21. og 22. januar," lyder det fra Vagn Lind.

 

Faktaboks

NutriFair finder sted den 21.-22. januar 2015 i MESSE C Fredericia. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle