Sjællandsk gods skal levere 120.000 grise til Tican

Bregentved Gods' nye kæmpe slagtesvinesatsning skal levere til Tican.

Når Bregentved Gods i 2018 starter op med deres produktion af 120.000 slagtesvin skal de slagtes hos Tican og ikke på Danish Crown slageriet i Ringsted.

"Vi er meget glade for vores aftale med Tican, men af lokalpatriotiske og transportmæssige grunde er vi da kede af, at de ikke skal slagtes i Ringsted," siger Lars Erik Nielsen, der er inspektør på Bregentved Gods, der ligger ved Haslev på Sjælland, til Landbrugsavisen.dk

Han ved endnu ikke om slagtesvinene skal køres til Brørup eller til Thisted.

"Tican kom med det bedste tilbud, så det er en ren økonomisk beslutning," siger han.

God timing

Hos Tican er man naturligvis meget positive overfor den nye aftale.

"Det beviser for os, at vi er de mest konkurrencedygtige på markedet," siger Administrerende Direktør, Ove Thejls til Landbrugsavisen.dk.

Han mener, at timingen har været god for Bregentved Gods.

"Der er jo kamp om råvaren i øjeblikket og det nyder de godt af, siger han.

Når Tican pr. første september mister de godt 600.000 slagtesvin betyder det at de midlertidigt må skære ned på aktivititerne - primært på slagteriet i Brørup.

"Heldigvis er det en midlertidig nedgang, men vi forventer at i løbet af et år, er vi oppe på samme niveau igen," siger Over Thejls.

Han fortæller, at de har indgået en række kontrakter med nye leverandører, hvoraf aftalen med Bregentved Gods er den største.

Omkring 100.000 af de 600.000 mistede slagtesvin kom fra Sjælland og de bliver nu altså erstattet af Bregentveds produktion, også på Sjælland.

Bregentved Gods er et af landets største godser og planlægger opstarten af deres slagtesvineproduktion i 2. kvartal af 2018. De forventer fuld produktion inden udgangen af 2018.

Produktionen bliver UK-produktion - og med mulighed for overgang til OUA-produktion og samles hos Bregentved Gods, der tæller 70 medarbejdere, i selskabet FM Pork A/S.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle