Slagtesvin årets overraskelse i regnskaberne

Billige smågrise, lave omkostninger og høj efterbetaling giver slagtesvin et plus i regnskaberne for 2015.

For første gang i en årrække er det besætninger med slagtesvin, der skiller sig positivt ud, hvad angår økonomien.

I 2015-regnskaberne for 2015 fra Agri Nord, LandboThy og Djurslands Landboforening står de 20 besætninger med slagtesvin for den positivt overraskelse med et årsresultat før skat med 765.000 kr. mod 302.000 kr. året før.

Resultatet for slagtesvin er bedre end prognoserne for 2015.

»Priserne på smågrise faldt dramatisk i efteråret, og det har slagtesvinebedrifterne naturligvis nydt godt af,« siger virksomhedsrådgver Jørgen Cæsar Jensen, Agri Nord, på Agri Nord Kongres 2016 i dag i Aalborg.

»Især producenter, som købte puljegrise, nød godt af en meget lav pris, idet prisen på puljegrise for første gang i flere år lå lavere end den beregnede notering. Men det gør til gengæld ondt på soholderne, hvilket regnskaberne fra den bedriftstype også tydeligt viser.«

Fremgangen for slagtesvin afspejler også, at halvdelen af regnskaberne er fra medlemmer af Tican, der har fået 80 øre i restbetaling for sidste kvartal, hvilket giver dem 16 kr. pr. slagtesvin, svarende til 8 kr. pr. svin for alle de 20 besætninger.

En reel fremgang i effektivitet bidrager dog også, idet besætningerne som gennemsnit er vokset med cirka 1000 svin, mens omkostningerne næsten er fastholdt på uændret niveau.

Dertil kommer, at restbetalingen fra Danish Crown lød på 1,05. kr. pr. kg, hvilket var 15 øre mere end året før.
På mødet opfordrede formanden for svineproduktionsudvalget, Ulrik Krogsgaard, for at få foretaget saneringer i besætningen, mens priserne er lave.

»Jeg vil gerne appellere til de finansielle partnere om at se positivt på de omkosttningerne, som en sanering koster. Den kan i mange tilfælde betales tilbage i løbet af et til to år,« sagde Ulrik Krogsgaard.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle