Spanien overhaler Danmark på svinekødseksport ud af EU

Spanien har øget sin eksport af svinekød ud af EU med næsten 70 procent på et år. Danmark halser langt efter.

Spaniens produktion af svinekød er vokset markant de senere år. Det kan også aflæses på landets eksport af svinekød ud af EU, hvor Spanien i løbet af årets første otte måneder har eksporteret 501.700 tons svinekød. Det er en stigning fra 295.900 tons i samme periode af 2015. Stigningen er på 69,5 procent og overgår dem klart den danske eksportstigning af svinekød ud af EU, der er opgjort til 16,9 procent. Det skriver Markedsnyt for Svinekød, som Landbrug og Fødevarer udgiver.

Dermed har spanierne i løbet af perioden løbet godt og grundigt fra den danske svineeksport ud af EU, idet den danske eksport ud af EU frem til udgangen af august er opgjort til 418.500 tons og dermed er på en samlet europæisk tredjeplads.

Øverst på skamlen finder man fortsat Tyskland, der også er vækstet kraftigt til 687.500 tons svinekød - en stigning på 36,2 procent på et år.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle