Spansk svinekødeksport i vild fremgang

De spanske svineproducenter har haft travlt i år - eksporten er steget 17 procent.

890.800 tons svinekød.

Det er anseelige mængder svinekød, som er eksportet fra Spanien i årets første ni måneder. Ifølge AHDB Pork er den spanske eksport af svinekød gået 17 procent frem i forhold til samme periode året før.

Det er betydelige investeringer i den spanske svineindustri, der har ført til den øgede eksport. Den spanske produktion er således steget otte procent i løbet af årets første ni måneder og er nu på 2,9 mio. ton.

Den spanske handel med andre EU-lande er steget 13 procent mellem januar og september i år.

Det er lande som Frankrig, Italien og Portugal, der aftager større mængder spansk svinekød. Også markeder som Polen, Bulgarien og Rumænien opkøber i højere grad svinekød fra Spanien. Derimod er eksporten til Tyskland faldet med ni procent.

Uden for EU har den spanske svineindustri også fremgang på markeder som Kina og Sydkorea.

Trods ni procent lavere enhedspriser på svinekødet fra Spanien er eksportværdien ifølge AHDB Pork steget seks procent til 1,95 mia. euro.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle