Stabile medarbejdere giver løft i effektiviteten

Marlene Ibsen, Gefion, kender Storgården fra rådgiversiden.

Vores primære rolle som rådgivere for Peter Kiær har været sparring til driftslederen omkring ledelse.

Her har vi lavet lean og hjulpet med at starte tavlemøder. Det har givet systematik og overblik.

Da jeg begyndte som rådgiver på Storgården, arbejdede vi meget med at sikre stabilitet og systematik.

I en periode var der en del udskiftning af medarbejdere. Det har ændret sig de senere år, og det har givet et flot løft i resultaterne.

Storgården er en virksomhed, hvor der hele tiden er nye ideer i spil. Det gør det utroligt spændende og udfordrende at være rådgiver på Storgården.

Udfordringerne i 2016 er at komme godt i gang med den nye stald og lære at passe løsgående diegivende søer.

Derudover skal foderforbruget reduceres hele vejen rundt. Et DB-tjek viste i 2015, at det var foderforbruget til søer og i klimastalden, der skulle mest fokus på.

Blandt slagtesvinene er det derimod udvejningen, vi skal have i fokus i 2016.

Minus 30 FE

Som deltager i Minus 30 FE ser vi ikke kun på foderforbruget men på alle omkostninger.

DB-tjek viste, at der er 700.000 kr. at spare i soholdet og omkring 50.000 kr. i slagtesvineproduktionen.

Altså samlet 750.000 kr. i potentiale for besætningen, når vi tager alle indsatsområder fra DB-tjek i brug.

Der skal naturligvis også i 2016 fortsat være fokus på fastholdelse af rutinerne og motivation hos medarbejderne.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle