Stor svinebondes konkursbo: Ejendomme for 115 mio. kr. til salg

Den resterende klump af Peter Boilesens svineejendomme er nu sat til salg - 115 mio. kr. er prisen.

115 mio kr. er prisen for de aktiviteter, der frem til slutningen af 2015 udgjorde selskabet Sønderupgård I A/S, som Peter Boilesen fra Viborg-egnen gik konkurs med.

I sidste måned blev jorden og gårdene fra Peter Boilesens andet selskab Søndderupgård II A/S sat til salg for 85 mio. kr.

Med udbuddet af de sidste aktiviteter er den samlede prisseddel for Peter Boilesens aktiviteter på 200 mio. kr.
Aktiviteterne fra Sønderupgård I er netop sat til salg på Nykredit Landbrugs hjemmeside.

For de 115 mio. kr. får man knap 497 hektar og en række smågriseejendomme og to soejendomme med henholdsvis 1.450 og 1.300 søer.

Nybolig Landbrug anfører, at ejendommene udbydes til salg i fuld drift og samlet, men der er dog mulighed for eventuelt delsalg.

To ejendomme - bygningerne på Røddingvej 21 bestående af stuehus og samlestald, der har været anvendt til eksport af grise, samt ejendommen Sønderupvej 2, udbydes særskilt. Disse fremgang dog ikke af hjemmesiden endnu.

Se svineejendomme,  der udbydes til salg på: http://www.nyboliglandbrug.dk/sagsvisning/?mglid=N201809&sagsnr=91475

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle