Stor svineproducent topper rangliste og får hæder

Risgården Svineproduktion ved Skals blev i aftes kåret som den bedste soholder ved årsmøde hos Midtjysk Svinerådgivning.

»Det er et flot og imponerende resultat, I har opnået.«

Sådan lød de anerkendende ord fra chefkonsulent Mogens Bækgaard fra Midtjysk Svinerådgivning, da han præsenterede den dygtigste soholder på foreningens årsmøde mandag aften på Morsø Landbrugsskole.

Vinderen blev Risgården Svineproduktion ved Skals, der har præsteret 38,6 fravænnede grise pr. årsso i 2016.

Levendefødte er opgjort til 18,1 pr. kuld, mens fravænnede grise pr. kuld er på 16,5.

Faringsprocenten er 93, mens døde i procent indtil fravænning er 8,9. Opgørelsen er baseret på 2.158 årssøer.

2,42 FE pr. kg tilvækst

På årsmødet blev den bedste slagtesvineproducent også hædret.

Det blev Tom Mortensen fra Vestervig, der løb med førstepladsen. Det skete på baggrund af en foderudnyttelse på 2,42 FE/kg tilvækst, en daglig tilvækst på 1.013 gram, indsættelsesvægt på 25,2 kg og slagtevægt på 83,6 kg.

Kødprocenten var hele 61,6, mens døde og kasserede grise var opgjort 2,4 procent.

Udnævnelse af de dygtigste producenter er et fast punkt på årsmødet hos Midtjysk Svinerådgivning, men årets udgave var samtidig den sidste for Midtjysk Svinerådgivning, der er gået sammen i et nyt samarbejde og fremover hedder Svinexperten.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle