Svineformand satser på ny slagtesvinestald

Formanden for Danske Svineproducenter har søgt Moderniseringsstøtteordningen til slagtesvin.

Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter, har set sig varm på slagtesvin og efter eget udsagn søgt Moderniseringsstøtteordningen og afventer i disse dage på, om han får tilsagn til byggeriet.

Det kom frem i hans formandsberetning ved svineforeningens generalforsamling, der bliver holdt sideløbende med NutriFair-messen.

»Personligt har jeg lagt et lod i investeringsstøttepuljen, idet jeg altid har været tilhænger af de optimeringsmuligheder, der ligger i en integreret svineproduktion, men også har erfaret fordelene ved en specialisering. Derfor vil jeg stille store krav om afkast for at gennemføre en investering i en ny slagtesvinestald,« lød det fra svineformanden.

Han efterlyste i samme åndedrag en retning for, hvilket aftagermarked man skal bygge til.

»For os, der overvejer at investere i nye slagtesvinestalde, er det store spørgsmål, om vi skal bygge til standardgrise eller specialgrise med fx hele haler og opvokset uden antibiotika. Er der muligheder for flere merværdigrise? Det er naturligt at spørge vores slagteri om afsætningsmuligheder, men der er ikke mange klare svar. Og med en strategi, hvor der er stort fokus på konservesprodukter, pizzatopping og bacon, lyder det ikke til, at ret mange af os skal den vej. Men det kunne være rart med nogle tydelige markedsvurderinger,« sagde Henrik Mortensen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle