Svinemøde: 2015 var rædselsfuldt

Chefkonsulent Merete L. Andersen kaldte 2015 for et rædselsfuldt år på LandboNords Svineårsmøde, men glædede sig over prognose, der lover mindre bedringer.

Gejst er det overordnede tema for LandboNords Svineårsmøde, der finder sted i dag.

Men gejsten kom ikke fra starten af det tilbageblik, som leder af LandboNords SvineRådgivning, Merete L. Andersen, foretog i sin ledelsesberetning.

»Så kom vi endelig igennem 2015. Det har været et rædselsfuldt år for landbruget og ikke mindst for jer svineproducenter. Det bliver ikke et år, vi kommer til at savne og heller ikke et år, vi vil se tilbage på med glæde,« sagde hun og fokuserede på 2016:

»Lad os håbe, at det bliver anderledes med 2016. 2016 bliver nok heller ikke et jubelår, men prognoserne lover heldigvis, at det bliver lidt bedre end i 2015. I sidste uge kom de nyeste prognoser fra Seges. Den nye prognose indikerer, at erhvervet i løbet af 2016 og 2017 langsomt vil kæmpe sig ud af den dybeste krise siden 1930’erne.«

Defekt mejetærsker gav uforglemmelig naturoplevelseMark · Teknik 26. juli · 12:46

De lokale producenters resultater berørte hun også i beretningen.

»Set i lyset af den økonomiske situation er det virkelig vigtigt, at I leverer nogle gode produktionsresultater. Når vi sammenligner de nordjyske besætningers resultater med landsgennemsnittet for 2014, ligger I rigtigt godt på de fleste parametre. På soholdet har der været en fremgang fra 2014 til 2015 på 0,7 fravænnede grise pr. årsso i Nordjylland,« glædede Merete L. Andersen sig.

Hun bemærkede også, at de nordjyske smågrise i 2015 er på niveau med landsgennemsnittet fra 2014. For slagtesvinene ligger de nordjyske producenter godt med hensyn til tilvækst og foderforbrug.

»Kødprocenten og dødeligheden er desværre gået den forkerte vej, så her er der en oplagt mulighed for at gøre det bedre i 2016,« sagde hun.

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Indenfor handel via børsen bruges en engelsk terminologi udtrykt ved to dyr. Det ene er en bjørn, det andet er er en?

  • Hane

  • Løve

  • Tyr

  • Elefant

Det var rigtigt

Det var forkert