Svinenotering får tæsk i stort fald
Noteringen for grisekød falder med 30 øre pr. kg til 10,50 kr. Også noteringen for søer dykker med 30 øre til 6,80 kr. pr. kg.

Årets første efterårsstorm har ramt Nordeuropa, og det rusker også i priserne på det europæiske marked for fersk grisekød, lyder det fra Danish Crown i en markedskommentar.

"Industrikunderne i Europa har nu fået fyldt lagrene op efter sommerferien, og det kan mærkes på efterspørgslen. Samtidig stiger udbuddet af grise i specielt Sydeuropa, og det skaber ubalance i markedet," siger Søren Tinggaard, der er underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling.

Priserne på de fleste ferske delstykker siver i øjeblikket. Højsæsonen for nakker, mørbrad og til dels skinker er slut, så derfor er der generelt vigende efterspørgsel på disse produkter. Sideløbende er priserne på bove og forender under pres, mens salget af kamme, bacon og brystflæsk forløber tilfredsstillende.

Til landene udenfor Europa er der i øjeblikket en rigtig god efterspørgsel fra Sydkorea, mens der er en tilfredsstillende afsætning til både Kina og Japan, hedder det fra Danish Crown.
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle