Svinenoteringen i stor nedtur - svag efterspørgsel op til påske

Noteringen for slagtesvin falder i denne med 30 øre pr. kg til 8,90 kr. pr. kg. Noteringen for søer falder med 20 øre til 6,10 kr. pr. kg.

Det europæiske marked befinder sig i et vakuum, hvor alle venter på forår og højere temperaturer, skriver Danish Crown i en aktuel markedskommentar.

"Efterspørgslen fra forarbejdsningsindustrien falder en smule op mod påskens helligdage, og det får priserne til at sive en smule.

Samtidig er det lidt uklart, hvordan markedet udvikler sig i ugerne efter påske, så derfor oplever vi en vis tilbageholdenhed," fortæller Søren Tinggaard, der er underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling.

Priserne på bove, skinker og produktionskød siver en smule, mens der en fin efterspørgsel fra det britiske baconmarked. Priserne på skinker er også faldet, mens nakker og brystflæsk er meget stabilt.

"Vi ser ofte et skift i markedet, når foråret for fat i den sydlige halvdel af Europa, så lige nu bliver der kigget en del på vejrudsigter," siger Søren Tinggaard.

Noteringen for den kommende uge vil også være gældende i ugen efter påske, oplyser Danish Crown.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle