Svinenoteringen tager voldsomt dyk - presset af flere grise
Den danske svinenotering falder igen i denne uge - denne gang med hele 30 øre pr. kg til 10,00 pr. kg. Noteringen for søer er uændret.

Presset på det europæiske marked for fersk grisekød fortsætter. Samtidig er der overraskende uro på det amerikanske marked, lyder det i en aktuel kommentar.

"Det, vi oplever lige nu, er en markant vending i markedet.

Gennem det sidste år har priserne været drevet af et relativt lavt udbud i Europa, men nu stiger tilførslerne af grise ret markant, og derfor bliver priserne på grisekød presset i retning af priserne på verdensmarkedet," siger Lars Albertsen, der er eksportdirektør i Danish Crown Pork.

Et større udbud af grise er helt normalt for dette tidspunkt af året, men samtidig signalerer de seneste statistikker vækst i produktionen i både Europa og Nordamerika, lyder det.

Svinenoteringen får igen tæsk i usikkert markedSvin 21. september · 13:09

"I USA er prisen på brystflæsk til produktionen af bacon faldet næsten 60 procent, siden den toppede først på sommeren.

Der er vi slet ikke i Danmark. Vi har en solid efterspørgsel fra vores faste samarbejdspartnere, men den del vi afsætter fra uge til uge i Europa, er selvfølgelig ramt," forklarer Lars Albertsen.

Lige nu er det specielt priserne på skinker, bove og forender, der er under pres i Europa, mens salget af kamme, brystflæsk og det britiske baconmarked er mere stabilt, oplyser Danish Crown.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle